Erfaring med Hjemmelavet jule-snaps?

Nogen der har gode erfaringer med dette og vil dele en opskrift? Trækketiden kan maks være 2½ uge, da der er julefroksot der. Kom glædeligt!


Mvh. Christian M
 

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det der forudsætter en god jule snaps, er en lang trække tid !

Du kan servere ild vand i stedet, køb 100 gram tørrede hele chile peber frugter. Knus dem og hæld dem på en hel snaps,og lad trække 14 dage. Før du skal servere hælder du lige igennem en tragt med et kaffe filter så alle urenheder fjernes.

Dild snaps:

En flaske klar Brøndums eller vodka (helst ikke den aller-billigste, men omkring 90,- 100,- kroner)
Én kraftig stilk dild - helst fra haven eller de mørkegrønne afskårne. De bleg-grønne i potte fra butikken smager ikke af så meget.
Evt. lidt knuste dildfrø, helst friske.

Tag en snaps fra flasken, så der er plads til dildstilken nede i flasken, evt. med lidt knuste dildfrø. Frøene er ikke nødvendige hvis du kan finde en stilk dild der virkeligt smager af noget.
Vent et par uger - drikkes i løbet af den næste måneds tid, da smagen ellers visner... Og det er trist.

Den er en smule grøn i glasset og den smager frisk af krydderurt.

Green

Jeg tænker på en Bornholms Tradition - Honningsyp (Hønnusypen)
I rigtig mange bornholmske hjem, hører den med til julefrokostbordet som noget helt uundværligt. Det er nok muligt, at den i det moderne Danmark med hurtigt forandrende kost- og smagsvaner umiddelbart falder udenfor, men giv den 2 eller måske 3 chancer, så får honningsypen sikkert den plads i traditionel dansk julemad, som den fortjener.

Honningsypen nydes som enhver anden snaps – mådeholdent og efter trang. Ud over juletid er den god som erstatning for småkagen til kaffen. Den virker som sovemedicin, når stress og bekymringer holder én vågen. og hvis halsen bliver lidt rusten en råkold vinterdag, kan honningsypen hjælpe og lindre.

Man tager en helflaske ukrydret snaps Brøndum og et glas honning.
Honningen tømmes ud og lunkes om nødvendigt svagt i en gryde, så den bliver blød og lind. Så tilsættes langsomt og under stadig omrøring en smule af snapsen. Det bliver man ved med, indtil der ikke vil danne sig bundfald af ikke udrørt honning. Det kan tage en del tid, men det er en meget hyggelig juleforberedelse. Når alt honning er godt udrørt tilsættes resten af flaske, som blev taget frem i begyndelsen. Hvis man har adgang til en eksotisk og stærkt krydret honningtype, Vil det være bedst
Men hvis man kun har den milde kløver-rapshonning, kan man tage det alt for søde ved at tilsætte ½ - 1 d
cognac (ikke den dyre). Snapsen hældes på en karaffel og får lov til at stå og trække
nogle dage inden den serveres. Man kan variere opskriften efter smag og fantasi. En hyppigt anvendt
variant er at bruge Rød Ålborg og ingen cognac.

Hilsen Martin

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Tak for jeres svar. Må erkende at jeg fik ideen om snaps alt for sent, til at kunne nå det til dagens julefrokost. Men dejligt med ideer og tips - for næste år har jeg lovet drengene at tage en hjemmelavet med

Mvh. Christian M
 

Ja ja lad nu være at fortvivle. Intet er for sent.

En flaske klar brøndum hældes i et rent sylltetøjsglas. Deri hældes:

- Skrællen af en eller to appelsier (kun det yderste gule. Ikke den hvide hvide bitre inderskal. Skarp kniv eller katoffelskræller). Den ene appelsin kan erstattes af en lime.

- Et par stykker kanelbark

- Et par stjerneanis frøskaller

- Et par kardemummefrø

- Et par sorte peberkorn

- Et par valnødder, eller bare en lille håndfuld skaller.

- Evt et par stykker lakridsrod (eller en par rene lakridspastiller)

Alt sammen kan doseres lidt mere eller mindre afhængig af dine foretrukne smage.

Tag urterne op et par dage før du skal bruge snapsen. Dagen før du skal bruge den kan du filtrere den gennem et kaffe/te filter eller et stykke tyndt køkkenfulle i en si, så de sidste urenheder fjernes.

Vel bekomme.

 

Nå ja, ser nu det alligevel var for sent. Men en kunne være lavet på 2½ uge, selvom det selvføgelig havde vundet ved lidt mere lagring.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis