Pap tag konstruktion

Hej,
Vi har fået udskiftet vores tag sidste år af håndværker. Jeg har dog efterfølgende fundet ud af at håndværkeren ikke er medlem af Byg Garanti.

Taget er tagpap på krydsfiner plader 2440x1220 x22 mm plader
Der er anvendt høvlet forskallingsbrædder istedet for T1 lægter.
Spærafstand 60cc
Afstand mellem vindbræt (muret op imellem spærerne) og krydsfiner er max 3 cm, men der er et forskallingsbræt ca 2 cm bag vindbrættet. Der er ikke monteret vindplade mellem isolering og krydsfiner.

Spørgsmål;
Jeg mindes jeg har læst at vindbræt er byggekrav, men vindpladen for at sikre isoleringen ikke rammer krydsfinerpladen er ikke et byggekrav?
Umiddelbart synes jeg ikke der er meget ventilation imellem vindbræt og krydsfiner, og slet ikke når der er monteret et forskallingsbræt lige inde bagved? Dog synes jeg at kunne mærke et ventilerende brise når jeg er på loftet.
Jeg har bemærket mørkepletter på undersiden af krydsfiner ude i udhænget (ventileret udhæng), men der er ikke noget at se på pladerne på loftet. Kan der være for lidt ventilation i udhænget grundet de kun 3 cm mellem vindbræt og krydsfiner?
Er det lovligt at bruge forskallingsbrædder istedet for T1 lægter? Jeg ved at man helt kan undlade lægter, men stiller det så specielle krav til krydsfinerpladen?

Der er vedhæftet et par billeder også.

Håber i kan svare på ovenstående, og gerne henvis til evt. Bygningsreglementet e.l.

På forhånd tak
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Hansen

De 30 mm åbning ved tagfod er helt efter reglerne. Denne åbning skal selvfølgelig sikres hele vejen også forbi forskalling.
Er der efterisoleret og skåret i kile burde der også ligges et skrå vindbræt så man sikre de 30 mm spalte.

En 22 mm tagkrydsfiner kan sagtens spænde de 60 cm som du beskriver, så umiddelbart er forskallingen kun af hensyn til selve lægningen af pladerne og har ikke den store betydning efterfølgende. Arbejdstilsynet ville muligvis ikke godkende fremgangsmåden, men det er knap så interessant nu

Mvh Simon

Mvh Simon
Bygningsingeniør
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis