Hej
Jeg skal i gang med et projekt med støbning af et betongulv med vandbåret gulvvarme på omkring 8 m^2 i min entre. Det skal afsluttes med klinker. Jeg har desværre kun omkring 200 mm at gøre godt med til hele konstruktionen, og har derfor brug for lidt gode råd.
Jeg forestiller mig det kan laves på 2 måder:
1) 100 mm standard styrolitt eller den nye grå Climate, og så 100 mm beton med rionet der er løftet 40-50 mm fra isoleringen og så med 20 mm gulvvarme slanger stripset på.
2) 140 mm Jackon Super EPS og så bliver der omkring de 60 mm til betondæk inkl varmeslanger, gulvvarmeslangerne lagt direkte på isoleringen og så rionettet ovenpå.
Jeg er opmærksom på at der minimum skal være 35 mm overslangerne for at give en god varmefordeling, men er 60 mm betondæk tilstrækkelig tykkelse til at få et gulv der kan holde og få en god varmefordeling, eller skal jeg hellere satste på løsning 1 og så "undvære" de 40 mm isolering?
På forhånd tak
Jacob