Æbleplantage

Jeg ønsker at lave en lille æbleplantage på omkring 100 solitære træer, max højde 1,5 meter nedadkrogede (Se billede her http://creationsofgracie.blogspot.dk/2012/09/back-to-eden-gardening.html ). 5 rækker med ca 6 meters afstand og 4 meter mellem træerne i rækkerne. Jorden er meget leret og omkranset af hegn og træer især mod syd. Rækkerne er tænkt øst/vest-gående med sorterne Collina, Discovery, Alkmene, Aroma (Amerosa) og Holstener Cox

Tanken er at plante 100-120 grundstammer i november, og så pode dem på plantestedet omkring 1. april, alternativt vente til august og knoppode.

Mine spørgsmål er nu:

1. Hvilken grundstamme skal jeg bruge for at undgå opbinding? Og hvor købes de?

2. I hvilke rækker skal hvilke sorter være (der er mest skygge mod syd)?

3. Er det en go ide at lave en jordblanding med kompost og plante i?

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

I den størrelse træ, så er det vist en M9 grundstamme du er ude efter evt. en af de nyere svagt voksende som J9 eller B9. Mht til køb, så er det bedste råd nok at kontakte en avler i nærheden og høre nærmere. Det samme gælder dine spørgsmål om planteorden idet jeg dog vil opfordre dig til at genoverveje planteretning øst-vest i forhold til nord.syd. Sidstnævnte tilsikrer at alle træerne får nogenlunde samme mængde lys, og hvert træ får lys på begge sider, hvor øst-vest retning medfører større forskel, da træerne så vil have en nord og syd side.

At fylde plantehullet med en lettere jord end rent ler er bestemt at foretrække, så rødderne hurtigere kan udvikle sig. Men ren kompost kan nemt medføre svidning af hårrødderne. Så kompost opblandet med muld og evt. sand vil være fint.

Ser først lidt sen dette indlæg ... men håber du læser med endnu. Vil bare lige sige, at "ovre" på havenyt.dk/forum "sidder" der en del nørder der ved meget om æbletræer. Tænker du kan få god sparring og respons dér.

mvh  Jan

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis