Pudse porebeton/gasbeton vægge

Indervæggene i vores hus fra 70'erne er bygget i multiblokke/porebeton der er pudset med 1-2 cm puds. Ved renovering af vores badeværelse falder pudsen af og jeg vil pudse om påny.

Hvilken puds skal anvendes? Skal porebeton'en forbehandles for at pudsen hænger bedre fast (evt. med LIP eller lignende?).

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har haft succes i ligende tilfælde, med at trække over med en gang fliseklæb, som jeg har trukket over med en tandspartel, så er der noget din puds kan hæfte i.

Jeg tror det dengang hed f.eks. siporex, men det er samme materiale. Det er svært at få puds til at hænge ved. Jeg ville først lave det man kalder "at kaste ud".
Man blander cement, murersand og vand. blanding 1/3 og så vand til det er en vælling.
Du skal have alt løs puds af. Først forvandes din væg meget. Ellers suger porebetonen vandet ud af din vælling " inden det har forladt murerskeeen" Du tager noget vælling på din murerske (spandske) og i næsten samme bevægelse kaster du det op ad muren. Du får så en stribe cement klatter og næste stribe rammer lige ved siden af o.s.v. indtil hele væggen er smadret til. Der pudses let over med et pudsebræt, så der ikke er knaster der er før høje.
Dagen efter kan du pudse almindeligt, uden på dette bærelag.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
En hel rigtig metode som ev elmand beskriver! og det skal være heldækkende. Udkasten er der både for bindemiddel og for at pudsen kan tørre ensartet på overfladen.
Når der skal begyndes på at sætte puds ud, skal væggen igen forvandes.
Dog må pudsen først påføres når væggen er let fugtig, for at få den bedste bindeevne.
Pudsen blandes 1/15 - cement/bakkemørtel .

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Tak for svarene. Jeg vil prøve med udkastning først.

Havde også tænkt mig at kradse alle løse fuger ud og give dem en ekstra gang LIP lim. Det skulle vel være OK?

Vil i anbefale normal pudsemørtel til grov pudsningen eller andet?
Der er en lille fin video her, som viser præcist hvordan du skal gøre:

http://youtu.be/ziT6AHsUR_4

Det der med udkastet kan godt kræve lidt øvelse. Jo flere kræfter du lægger i kastet, jo bedre bliver vedhæftningen og jo sværere bliver det at ramme ;-)

Det er rigtig godt at reparere de løse fuger med flise/multiplade lim før udkastet.

Om du vil bruge færdigbehandlet tørmørtel eller lave din egen grovpuds med bakkemørtel og cement er en smagssag, for resultatet bliver i begge tilfælde godt. Vælg hvad du syntes der er nemt at arbejde med og følg producentens anvisninger.

Med en retholt på vægen kan du se hvor tykt pudslag der skal til for at få en lige væg. Er du omkring en cm i pudslagstykkelse, ville jeg spare grovpudslaget og gå direkte til finpudslaget som du kan lave med strandmørtel og cement, (eller tørmørtel), hvilket giver et pænt resultat.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis