tilkoble nyt badeværelsesgulvvarme til eksisterende fyr med udeføler

Hej alle!

Vi skal igang med renovering af vores badeværelser, og i den forbindelse også nyt gulvvarme i et støbt betongulv.

Da vi købte huset for 1½ år siden, renoverede vi al anden varme med nyt fyr og stjernekoblede radiatorer i hele huset - da den gamle gulvvarme i badeværelset var koblet på et-strengssystemet (som jo nu er nedtaget) kan vi ikke genbruge nogen rør eller noget.

Sagen er, at jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg kobler gulvvarmen i badeværelset til fyret.
I og med at alle radiatorer er enkeltvis koblet til fyret, tænker jeg at den absolut letteste måde at gøre det på, var at "behandle" badeværelsesgulvet som en "radiator" og bare tilslutte et nyt sæt pex-rør til fyret hvor de andre radiatorer er tilsluttet.
Men må så kunne sætte en simpel termostat på i badeværelses.
Giver det mening?

Det jeg så kan se måske er lidt "dumt" med den løsning, er at gulvet så også vil være afhængigt af udetemperaturen - hvilket så betyder at der ingen varme er på om sommeren.
Er det bare normalt, eller skal jeg ud i at koble helt ny pumpe på og fittings og deslige på min varmtvandsbeholder så der kontinuerligt kan sendes varmt vand til mit badeværelsesgulv?
Det ville jo så bare nok give et fyr der kører rimeligt tit for at opretholde det varme vand i varmtvandsbeholderen.

Gode råd og forslag modtages med kyshånd!

På forhånd tak for hjælpen

Jesper


Parcelist med udpræget behov for at lave det selv - af økonomiske grunde!
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den letteste måde at tilkoble en enkelt kreds, er at betragte den som radiator, hvor du med en ventil kan styre gennemstrømningen, så den ikke tager hele trykket fra varmesystemet. På returen sætter du en termostat, der i princippet kan sidde i fyrrummet, som anvendes til at styre varmen i gulvet.

Så tænker du på dit bidrag til CO2 udledningen og lever med at gulvet er behageligt køligt om sommeren. Det fungerer fint hjemme hos os, men smag og behov er som bekendt forskellige... :-)

Den dyre løsning er at koble udetemperaturstyringen fra om sommeren, lukke for alle radiatorer og lade fyret forsyne gulvvarmekredsen. Med en rimelig temperatur i gulvet, vil fyret starte en sjælden gang imellem og køre et par minutter.

Den dyreste løsning er at købe et gulvvarme kit med shunt, pumpe, fordelerrør og trådløs termostat. Fordelen er at du ikke ved en fejl kommer til at lukke 60 grader varmt vand ud i din gulvvarmekreds, hvilket du kan risikerer hvis der bliver skruet helt op for førnævnte returtermostat. Det bliver også nemmere at styre temperaturen i gulvet.

Fartilfire skrev :

På returen sætter du en termostat, der i princippet kan sidde i fyrrummet, som anvendes til at styre varmen i gulvet.

Du skal huske at det så SKAL VÆRE en retur termostat. Altså en der føler temp. på det vand der kommer fra gulvvarmen.

Med denne løsning er det særlig vigtig at, røret strikkes på en sådan måde at de lægger skiftevis, fremløb og retur. Hvis du starter med fremløb fra den ene væg og ender med retur ved den anden, får du stor temperaturforskel på dit gulv.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ev elmand - nemlig :-) det skulle der have stået.

Når vi taler udlægning - for optimal komfort, start kredsen i brusenichen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis