Støbe gulv ovenpå støbt gulv?

Hej alle.

Vi er snert forestående at skulle renovere vores badeværelse.
Det er et et-planshus fra 73

På nuværende tidspunkt ligger der der let konstruktion i badeværelset med gammel (vandbåren) gulvvarme - dette er ikke tilsluttet mere, da vi sidste år renoverede med nyt fyr og stjernekoblede radiatorer i hele huset (da vi købte huset) - og gulvvarmen på badeværelset var en del af der gamle et-strengssystem (og samlingerne er/var støbt ned i bryggersgulvet!).

Nå, men det skal rives op det hele, og planen er at støbe et nyt gulv med ny gulvvarme.

På nuværende tidspunkt er konstruktionen således (groft optegnet):

fliser
(et-eller-andet lag)
nogle vandslanger
gulvkrydsfiner
Strøer
opklodsning
beton klaplag

jeg vil så fjerne alt ned til betonklaplag.
Men, hvordan laver jeg så lige et nyt gulv ovenpå det gamle støbte gulv?

Jeg tænker vi måske er ovre i sådan en løsning her:

Fliser
Hvådrumssikring
Beton
Styrolit
Beton (Klaplaget)

Styrolitten tænker jeg mest ind for at undgå at skulle bruger 200m3 beton (overdrevet ) på at "fylde" gulvet op, op til det niveau det skal have.
Er det korrekt eller for jeg nogle problemer med beton-styrolit-beton konstruktionen?

Har også lige et par spørgsmpål til selve gulvvarmen, men det kommer lige i en anden tråd

På forhånd tusind tak for jeres hjælp

Jesper


Parcelist med udpræget behov for at lave det selv - af økonomiske grunde!
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Hvis du læser nedenstående vejledning, som er i overenstemmelse med reglerne i det gældende bygningsreglement,er du godt hjulpet mht styrolit, konstruktion og overgange.

http://www.byggeriogenergi.dk/media/5547/efterisolering_af_k_ldergulv_ok.pdf

Da du er ude i en totalrenovering af dit badeværelse bør du følge BR10. Jeg ville banke betonklaplaget op, (jeg antager at der ikke er andet under betonen end jord), da det virker som en dobbelt dampspærre i din nye gulvkonstruktion. Samtidig får du brug for pladsen til den krævede isoleringstykkelse, som vil gøre din fremtidige gulvvarme billig i drift.

Styrolit fungerer som kapilarbrydende lag for de første 15 cm's vedkommende, så du kan roligt spare lecanødder som kapilarbrydende lag. Dels er de dyre og dels isolerer de meget dårligt i forhold til styrolit..
Hej som fartilfire skriver. Så vil jeg også anbefale at fjerne betonen, for at overholde BR10's krav og nu kommer vi snart ind i 2015 hvor BR10 bliver erstattet af BR15 så det vil være en god ide at tænke det med ind over.
Selve isoleringslaget, i forhold til linket, kan man ikke regne med da det er kældergulv og ikke i stueplan. Isoleringstykkelsen skal beregnes så man får det rette varmetab.
Et terrændæk opbygges af et kapilarbrydende lag, isolerende lag, bærende konstruktion og en overflade.
Det kapilarbrydende lag kan opbygges af polystyren eller leklinker/grus med en kornstørrelse på min. 4mm
Hvis der bruges grus eller leca (letklinker) skal det have en min. tykkelse på 15 cm
Hvis der bruges polystyren. Så er polystyren fugtsikker og derved vil det kapilarbrydende lag kun være 7.5 cm og ikke 15 cm.
Jeg kan køre den igennem en uværdi beregner efter de gældene krav. Hvis du finder en opbygning du gerne vil have.

Polystyren er betegnelse for flamingoisolering som dækker ind over produktnavne som sundolit og andet. Da jeg ikke vil fremhæve producenter.

Hilsen Martin :-)

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis