Udlægning af gulvvarmeslanger i "gennemgangsværelse" til fyrrum?

Hej alle,

Lige et praktisk spørgsmål som kommer længere nede.

Jeg skal have trukket 3 sæt gulvvarmeslanger (3 zoner) og 1 sæt brugsvand fra en tilbygning (kommende beboelse) gennem et soveværelse og "termineres" i et fyrrum som ligger bag soveværelset. I soveværelset har jeg hugget gulvet op til sandbund (der var udlagt rødgrus i tidernes morgen), stampet bunden med en pladevibrator og derefter afrettet bunden. Der bliver lagt 2 x 150mm S80 flamingoplader, rionet som bliver hævet på al-lister og gulvvarmeslanger til dette rum. Jeg har lagt første lag.

En VVS'er som jeg havde forbi (ift. etablering af gulvvarmestyringen) sagde, at slangerne fra tilbygningen bør lægges imellem de 2 lag flamingo i nogle render som jeg skærer ud. Dette er så de 3 kredse ikke forstyrrer den 4. kreds ift. varmen, hvis de blev trukket på rio-nettet sammen.

Jeg har dog nogle udfordringer med alle disse udfræsninger, da det sviner og det måske bliver noget nørklearbejde med den fukssvans og hobby jeg primært bruger og få pex-rørerne (har købt nogle rør-stiftholdere til at hjælpe ift. flamingoen). Er det den korrekte måde at trække slanger i selve flamingo lag?

En anden ældre og garvet håndværker som har bistået mig med noget af tilbygningen sagde det ikke betød en dyt, hvis jeg trak de 3 kredse på rionettet sålænge jeg lagde fremløb yderst med lidt afstand mod væggene og lagde retur pænt fordelt mellem "kreds 4" slangerne. Sådan havde han gjort derhjemme for 10 år siden og det har ikke forstyrret hans gulvvarme.  

Nogle der har nogle gode idéer og råd ift. gulvvarmeslangerne og placeringen af disse?
Det vil jo være nemmere at gøre det på rio-nettet...

Det skal sige, at jeg trækker koldt brugsvand i flamingoen så tæt mod bunden og varmt vandt højere op i flamingoen. 

Mvh. Martin

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Slangerne til andre rum bør helt klart isoleres frem / tilbage til det rum hvor varmen skal afgives.
Evt. bare med rørskåle, som måske er plads til mellem isolering og rionet.

Sådan en kniv her er ideel til at skære i styrolit :
http://www.ebay.co.uk/itm/Styrocutter-polystyrene-cutter-For-cutting-thermal-insulation-boards-Hot-knife-/221447251377?pt=UK_BOI_Industrial_Tools_Construction_Tools_ET&hash=item338f48e5b1

Kold brugsvand ville jeg lægge direkte ned i sandet.
Varmt brugsvand er vigtigt at få isoleret rigtig godt, da det er her der er størst temperatur forskel mellem gulv og vandet.
En elkædesav er et fantastisk redskab til at bearbejde styrolitplader med - både til udfræsning af render til rør i rør og større rør, samt til alm bearbejdning. Lad være med at fylde kædesavsolie på saven når du bruger den til flamingo.
Tak for svar. Jeg prøver det med renden i en mulig kombination med svigerfars elkædesav
Huk så at få alle styrilit stumper samlet op. De svømmer ovenpå når man lægger beton. Det er træls at have dem i overfladen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ja, kædesav og flamingo er et værre svineri....
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis