Krav til udevendig efterisolering?

Jeg har, - på sydgavlen, under en overdækket terasse lavet dette, - efterisoleret med 50 mm rockwool, derpå vindpap(som jeg havde liggende), og i dette mønster, sat eternitplanker på.

Jeg synes selv, at det ser godt ud, og vil godt fortsætte hele vejen rundt, men der, vil det jo blive udsat for vind og vejr, - så mit spørgsmål er: vil undertag, være bedre, da det jo kan ånde? - jeg tænker at det jo vil få noget fugt/regn, og derfor måske tage skade, med årene????

Jeg er i syv sind, vindpap, eller undertag? - eller måske noget helt tredie????


Jordvarme, ibrugtaget oktober 2009, har allerede i 2010 vist 60% billigere varme, - det er INDEN brinen har sat sig.

Opdatering: efter to meget kolde vintre, - må jeg konstatere at det virkelig var pengene værd, - fra at have brugt for kr. 24.000 i olie over milde vintre, - har jeg nu kun brugt for kr. 10.000 i el/år..... den kan vist ikke stikkes, kan den?

Opdatering: 2014, har været et mildt år på mange måder, også for jordvarme folket :) - således har vi kun brugt for kr. 8.300.
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

nu ved jeg ikke helt om jeg ser rigtigt på billedet, men er der åbent ind til vindpappet, så der kan trænge vand og i særdeleshed lys ind? Det holder banevarer ikke til i længden, uanset materiale - UV-lys brænder det simpelthen af. Iøvrigt kan det også give problemer med skadedyr. Hvis du vil have udseendet af så åben en beklædning, vil jeg anbefale at du indenunder opretter en klimaskærm af planeternit, sætter afstandslister på til den udvendige beklædning, og evt. Maler det hele sort inden beklædning. Det ville være synd og skam at skulle til at lave om, fordi underlaget giver op inden beklædningen.

Hilsen Martin

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!

Hej Martin

Vind pappet, - får som du kan se en MASSE sollys og varme om sommeren, men ikke en dråbe vand...

Vindpap, fordi jeg havde det i overskud, og fordi jeg troede at det var en god, og samtidig billig løsning, - men det ser jeg nu at det ikke er.
Planeternit plader, - ser jeg, er ret kostbare, set i lyset af mit rådighedsbeløb som folkepensionist, - så jeg vil lade resten af huset vente til jeg vinder i LOTTO, og håber at vind pappet holde min tid ud.

Endnu en gang tak Martin.

PS: jeg har brugt vindpap mellem bjælkerne under gulvet, - liggende i et underhæftet mønster af ståltråd og hæftet fast med rigeligt med klammer(som skulle forbedre isoleringsevnen på rockwoolen), vil dette også forgå med tiden?
Der kommer luft ind under fra 12 luft huller.
Jeg har ligeledes brugt vindpap mellem bjælkerne(helt ud til lægterne) på taget, da jeg rev det hele ned for at "gen"isolere med rigelig rockwool, hvad med det?

Hilsen
GranDanoar


Jordvarme, ibrugtaget oktober 2009, har allerede i 2010 vist 60% billigere varme, - det er INDEN brinen har sat sig.

Opdatering: efter to meget kolde vintre, - må jeg konstatere at det virkelig var pengene værd, - fra at have brugt for kr. 24.000 i olie over milde vintre, - har jeg nu kun brugt for kr. 10.000 i el/år..... den kan vist ikke stikkes, kan den?

Opdatering: 2014, har været et mildt år på mange måder, også for jordvarme folket :) - således har vi kun brugt for kr. 8.300.
Hej igen

det er sollys og skadedyr (gnavere) som er banevarernes værste fjende. Pap er ikke egnet som undertag heller. Vandet bliver for lodret beklædnings vedkommende først et problem i det øjeblik at en af d 2 ovenstående har gjort deres til at vandet kan komme ind, og i værste fald blive fanget, med evt. rådskade til følge. Hvis der er lukket (en mus kan komme ind gennem en 10mm/1cm sprække), kan jeg ikke se noget større problem i at have brugt det under gulvet. Vindpappet er diffusionsåbent, så det er helt fint, medmindre det kolliderer med brandhensyn, hvilket jeg har svært ved at forestille mig hvis det drejer sig om et lag lagt mellem isoleringen og krybekælder.

Jeg er ikke sikker på gnavere har voldsom trang til bitumen eller asfaltprodukter, men det må jeg hellere overlade til eksperter at udtale sig om.

Mvh. Martin

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
...og vindpap er skam et ganske udmærket produkt, så længe det er lukket inde - jeg håber for dig at det holder i mange år og/eller du vinder i Lotto. Husk dog at informere om denne konstruktion til en tilstandsrapport ved evt. hussalg, da det ellers kan resultere i kedelige ekstraudgifter til evt. lovliggørelse (jeg kender ikke ordlyden,så jeg skal ikke kunne sige om det et reelt problem), men er køber informeret har du chancen for selv at nå at udbedre det, fremfor at køber bare sender regningen videre. I det tilfælde er køber nok ikke interesseret i at shoppe efter den billigste håndværker.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også