Punktfundament til kolonihavehus

Hej forum

Vi skal til at bygge kolonihavehus. Det er 54m2 i størrelse.
Planen er at bore 18 huller i 90cm dybde, som fyldes med beton. Heri placeres forstøbt betonklods med justerbart L-beslag. Imellem de 18 punkter vil vi placere 65 lecablokke, der udelukkende skal fungere som understøttelse for bundrem og strøer. Mit spørgsmål er: kan lecablokkene blot placeres i et par centimeter stabilgrus eller bør de støbes fast? Eftesom huset ikke fastgøres til lecablokkene, vil det så være et problem at blokkene ikke er i frostfri dybde?

Vi er egentlig i fuld gang, men er pludselig blevet overmandet af tvivl om det nu er godt nok, det vi gør <img src='http://www.lav-det-selv.dk/DesktopModules/ActiveForums/themes/lds2013/emoticons/shocked.gif' align="absmiddle" border="0" class="afEmoticon" />
Så jeg håber at der er nogen derude som er behjælpelige med et hurtigt svar!

På forhånd tak for hjælpen :-) Sanne
Hej forum Vi skal til at bygge... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Hej Bygningskonstruktørstuderende

Jeg kan ikke rigtig få øje på beviset, fordi din fortolkning ikke er dokumenteret - men det er da et synspunkt jeg respekterer. Nu kan man jo diskuterer om et punktfundament, der står under en bygning bliver angrebet mere eller mindre af frost end et traditionelt fundament - jeg tvivler, men kan overbevises. hvis det kan dokumenteres.

Jeg er også i tvivl om at du tolker fritstående  rigtigt. Jeg ville mene at en fritstående konstruktion var en vindmølle eller en lysmast - altså ikke en almindelig bygning, som i sig selv skærmer for frosten.

Du har ret i at det ikke er et tilfælde at BR10 anviser frostfri som 90-120 cm, selvom de fleste i Danmark betegner 90 cm som frostfri. Jorden kan nemlig nogle få steder, særligt i kystfjerne egne af Jylland, fryse helt ned til 120 cm’s dybde, men det sker sjældent, og vandet i de nederste jordlag udvider sig ikke så meget, at det kan løfte jorden ovenover ret meget.

Til gengæld kan frostgrænsen andre steder, fx tæt på kysten, være nærmere 80 cm, men 90 cm er altså det mål, der generelt er sikkert overalt i Danmark. Jordes beskaffenhed kan også have indflydelse omend i beskedent omfang.

Skrevet af fartilfire på 09-10-2014 19:32

Hej Bygningskonstruktørstuderende

Jeg kan ikke rigtig få øje på beviset, fordi din fortolkning ikke er dokumenteret - men det er da et synspunkt jeg respekterer. Nu kan man jo diskuterer om et punktfundament, der står under en bygning bliver angrebet mere eller mindre af frost end et traditionelt fundament - jeg tvivler, men kan overbevises hvis det kan dokumenteres.

Du har ret i at det ikke er et tilfælde at BR10 anviser frostfri som 90-120 cm, selvom de fleste i Danmark betegner 90 cm som frostfri. Jorden kan nemlig nogle få steder, særligt i kystfjerne egne af Jylland, fryse helt ned til 120 cm’s dybde, men det sker sjældent, og vandet i de nederste jordlag udvider sig ikke så meget, at det kan løfte jorden ovenover ret meget.

Til gengæld kan frostgrænsen andre steder, fx tæt på kysten, være nærmere 80 cm, men 90 cm er altså det mål, der generelt er sikkert overalt i Danmark. Jordes beskaffenhed kan også have indflydelse omend i beskedent omfang.

 

jeg vil ikke give dig linket da hæftet koster 1200kr Du kan få et billede udklip. af den gældende DS/EN 1997-1:2007 som har erstattet DS 415.

Nu skal du tænke på at der kommer mellemrum mellem Terræn og Strør.

Og i følge DS 418 er et hulrum defineres som vindtileret ved et hulrum på

15 cm2 pr. m2 overfladeareal for vandrette hulrum.

og da hulrummet er ventileret defineres det som en udvendig overflade temperatur.

Ved beregning af varmetab ertattes dem med indvendig overgangsisolans. ja

Derfor påvirkes fundamentet fra alle sider.

Så er den ikke længere,, 

Og selvfølgelig skal punktfundamenter inde i en bygning omringet af isolering og/eller fundament ikke føres 120 cm ned.

Mvh Martin

 


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Jeg er i tvivl om at du tolker fritstående rigtigt.

Jeg ville mene at en fritstående konstruktion var en vindmølle, en støjskærm, et busskur eller en lysmast - altså ikke en almindelig bygning, som i sig selv skærmer for frosten.

Et hus - uanset fundament af den ene eller anden type - er vel stadig almindeligt byggeri, som nævnt i teksten?
Skrevet af fartilfire på 09-10-2014 20:14
Jeg er i tvivl om at du tolker fritstående rigtigt.

Jeg ville mene at en fritstående konstruktion var en vindmølle, en støjskærm, et busskur eller en lysmast - altså ikke en almindelig bygning, som i sig selv skærmer for frosten.

Et hus - uanset fundament af den ene eller anden type - er vel stadig almindeligt byggeri, som nævnt i teksten?

 

Eksempel

En søjle der står oven på et punktfundament som bærer et stort udhæng på et hus vil du kalde et almindeligt byggeri?. ja. men dette punktfundament bliver angrebet af frost fra alle sidder, derfor føres punktfundamentet 120 cm under terræn .

En konstruktion skal fortolkes på den rigtige måde. Og i forhold til denne DS er det konstruktioner under jorden. (Fundering)

Konstruktion i denne sammenhæng skal fortolkes som hvad der sker under jorden.

Så kan ikke se hvad jeg skulle tolke forkert. + de 7 år jeg har været murer har vi udført fritstående fundamenter ned på 120 cm i de forskellige firmaer.

Og tror du misforstod hvad jeg skrev i tidligere indlæg.

Et hus ,med fundament og isolering føres ned til de 90 cm (altså hvor et fundament rammer sig selv inde eller kan blive opvarmet mellem jorden og terrændæk da de stødes mod hinanden)

Punkt fundamenter der er inde i dette skal ikke ned på 120 cm og ej heller punktfundamenter der er isoleret op af.

Der er så mange faktorer der spiller ind .

 

Og Sanne. Jeg beklager af din tråd skal føre til dette

 


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Jammen så er vi jo enige - herligt ;-)
Derfor SanneMarie skal du 120 cm ned

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis