Kloak, hvem ejer hvad

Har gennem den seneste tid haft problemer med vores afløb. Når der skylles ud i toilettet, stiger vandmængden højt op og det klukker fra diverse afløb. Fik besøg af en slamsuger og fik renset spulebrønden og spulet rent. Den efterfølgende tid gik det fint - alt virkede perfekt, men nu er det ved at været galt igen.

Jeg har endnu ikke kigget ned i spulebrønden, idet den ligger under nogle fliser og skal fritgraves først.

Sidst stod der vand i spulebrønden, så problemet synes at være fra spulebrønden mod det offentlige kloaksystem. Men hven ejer egentlig hvad - hvor går grænsen? Ved spulebrønden eller ved skelgrænsen (har ca 2-3 meter fra spulebrønd til skel)?

mvh Erik

70 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Grænsen går i skellet, med mindre andet er tinglyst på din ejendom.

Er du i tvivl kan du altid spørge kommunens tekniske forvaltning - de plejer at være søde og hjælpsomme.
Achh, det er da træls - det var noget lettere at afgøre hvem der skal gøre hvad, hvis grænsen var i spulebrønden. Selvom jeg kun har to-tre meter fra spulebrønd til skel, så kan det jo være på dette stræk at der foreligger en defekt.
Har lige snakket med kommunen, men de henviser til det lokale forsyningsselskab - så dem skal jeg også lige have fat på - så må vi se hvad der kommer ud af det.

Ja - hvis man på nogen måde har mulighed for at styre hvor skelbrøden står, hvilket de færreste nok har, så skal den stå i skel, så der ikke er noget at diskutere. Men se lyst på det - hvis du ikke har tung trafik over kloakken på de sidste meter af din grund, er sandsynligheden for at fejlen ligger her ikke særlig stor ;-)
evt få den lokale kloakmester ud med en tv inspektion, så kan han hurtigt afgøre om det er inde for skel. Men det koster naturligvis lidt at få ham ud. Han kan nok også bedre overbevise kommunen om at der er noget galt med deres hvis det er tilfældet.
Har nu haft besøg af slamsugeren og kloakmesteren har været på besøg. Brønden er tre meter dyb og sidst på ugen skal han en tur på "bunden" for at afgøre hvad der er galt. Hans umiddelbare holdning er at udgangen af brønden er "slidt" - altså ru, således papir mv kan hænge fast og danne en prop. Har dog svært ved at tro det kan være sandt, idet udgangshullet ser rimelig stort ud og trykket fra slammet i brønden burde vel blive så stort at proppen burde blive skubbet videre...
Hmm, hvad ved jeg om det - glæder mig til han kommer igen, så det kan blive afklaret.

mvh Erik
Annonce
En kloak er et følsomt system - det er ikke altid at teenagere og mødre med blebørn forstår det. Jeg ved det ikke, men måske her var en mulig kilde til dine problemer? Den med den slidte brønd har jeg ikke hørt før...

Min kloakmesteren endelig besigtet kloakken og taget billeder. Bunden (blanketten) er kraftig slidt og løsrevet grus of sten flyder med ind i afgangsrøret. Jeg kan se at der findes en brøndbeton fra Weber, der er beregnet til reparation af bland andet blanketter... er det mon en holdbar løsning eller hvad mener I at der skal til?

mvh Erik
 

Forudsat at arbejdet bliver udført rigtigt med frihugning af alt den dårlige beton, reparation af evt. armering, sikring af vedhæftning til den frihuggede beton og fabrikantens anvisninger fulgt er det et ok produkt til opgaven, der lige er over grænsen for hvad man selv må lave, da det er en kloakmesteropgave.

Udført forkert, kan være det samme som at sende en invitation til kvarterers rotter.

Jeg ved godt at det er en opgave for kloakmesteren, men han er mest for at skifte det hele ud... altså at grave brønden fri og monterer en ny plastbrønd, hvilket jeg synes går for vidt hvis det kan fikses med noget støbearbejde. Jeg påtænker ikke at ændre konstruktionen, kun at udbedre de skader som allerede er opstået - så jeg forventer ikke at rotterne vil gå mere til angreb end de i forvejen gør i en kloak :-)

Når dårlig beton er hugget fri, skal der så anvendes en primer førend man støber med webers brøndbeton eller hvordan er processen for at sikre et godt resultat?

mvh Erik

Ja der skal bruges en primer. Brug fabrikantens anvisninger eller en tynd vælling af fliselim, som ikke når at tørre før du støber.

Husk lidt sikkerhed i 3m dybde. Ventilation og en på jorden som holder øje med dig som minimum
Der er yderligere 60 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis