Oppudsning af indervægge

Jeg står overfor en pudseopgave i et gammelt hus. 

Alt gammelt puds er banket ned, og alle indvendige mure er repareret og klar til nyt puds.

Huset er opmuret i kalkmørtel.

Spørgsmål:

Hvilken mørtel skal jeg bruge?

Bakkemørtel 9%  eller strandmørtel 7,7 el. 9%. Blandingsforhold 1-10, 1-12? 

Hvordan opsætter man nemmest ledere på væggene, så man får et pænt resultat i lod?

Hvordan afslutter man hjørner, så de bliver pæne?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Er din eksisterende væg udført med kalk/kalkmørtel eller kalk/Cementmørtel?

Generelt:
Væggen forvandes inden påføring af udkast.
Udkast udsættes først når væggen er fugtig og ikke våd.
Pudsen påføres først når udkastet er tørt.
Der forvandes på udkast inden påsætning af puds

Kalk/Kalkmørtel:

Udkast.
Udkast fungere som et bindemiddel imellem væg og puds.
Der udkastes et heldækkende lag af udkast. 2-3mm tykt. Køres over 1 gang med pudsebræt efter påføring.
Blanding 1 Kalk - 2 bakkemørtel
Konsistens som tynd vælling med hård udkast på væg

Puds.
Der udsættes 10-13 mm puds på væg med et blandingsforhold 1/6 - 1 Kalk-6 Bakkemørtel.


Kalk/Cementmørtel:

Udkast.
Udkast fungere som et bindemiddel imellem væg og puds.
Der udkastes et heldækkende lag af udkast. 2-3mm tykt. Køres over 1 gang med pudsebræt efter påføring.
Blanding 1 Cement - 3 Murergrus 0-4 mm
Konsistens som tynd vælling med hård udkast på væg

Puds.
Der udsættes 10-13 mm puds på væg med et blandingsforhold 1/14 - 1 Cement - 14 Bakkemørtel.



Ledere på væg:
Den bedste måde at lave ledere på væggen er at udsætte et bælte på 10 cm op af hele væggen længde. Der påsættes gerne for meget på leden. Her måler du tykkelsen på pudsen, 12 mm, og sætter et 2 meter vaterpas ind til de 12 mm i bunden og lodder op. Her fjernes overskydende mørtel i tykkelsen. Lederne laves med en bredde der passe med det bræt eller vaterpas har som du trækker af med.
Efter du har lavet lederne max 2 af gangen påfører du pudsen imellem. Lederne må ikke nå at tørre ud da det mindsker binding imellem ledere og den påførte puds.
En anden metoder er at, du kan udsætte alt puds på en givende bredde hvor du igen vælger 2 punkter som du sætte dit vaterpas lodret og lodder op. derved har du fået 2 indhak i din puds som du trækker af efter.

Pudset Hjørner:
Ved udvendige hjørner pudser du med brættet væk fra hjørnet, derved får du et skarpt resultat. (Starter fra hjørne og køre ind mod væggen) Det vil være en fordel at sætte 10 cm ud i bredden på den tilstødende hjørne for en bedre samling.

Indvendig hjørne pudses med brættet fra væg og ind til hjørne. Hvor man tilsidst bruger en fugtig pensel og køre i indvendig hjørne.

Håber dette kan hjælpe.
Hilsen Martin

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS

Hej Martin 

Mange tak for dit detaljerede svar

Nuværende vægge er opmuret i kalkmørtel, huset er fra 1892.

Giver bakkemørtel et slutresultat hvorpå man efterfølgende kan opsætte filt?

Er udkast nødvendigt, eller kan man nøjes med at forvande og herefter pudse op med bakkemørtel som det eneste pudslag?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Skrevet af hallansen på 26-09-2014 10:21

Hej Martin 

Mange tak for dit detaljerede svar

Nuværende vægge er opmuret i kalkmørtel, huset er fra 1892.

Giver bakkemørtel et slutresultat hvorpå man efterfølgende kan opsætte filt?

Er udkast nødvendigt, eller kan man nøjes med at forvande og herefter pudse op med bakkemørtel som det eneste pudslag?

 

Bakke mørtel giver ikke slutresultat til filt. Her skal der påføres finpuds til sidst.

http://www.kalk.dk/?ref=produkter&subref=22&last

Jeg vil sige at udkast er nødvendig, ellers vil din puds slippe overfladen på murværket.

 

Hvis du ikke vil lave blandingen selv kan der købes produkter fra skandinavisk jurakalk. De er utrolig dygtig til at rådgive en også.

 


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Martin hvorfor ikke bruge strandmørtel? Det giver vel en lidt finere /glattere overflade.
Skrevet af vatnisse på 26-09-2014 23:31
Martin hvorfor ikke bruge strandmørtel? Det giver vel en lidt finere /glattere overflade.

 

Man kan godt bruge strandmørtel og kalk 1/2 til slut uden på pudsen. så man får en fin overflade klar til filt. hvor man bruger et filsebrædt som er en smule fugtig. og event slutte af med en oprevet murersvamp.

Strandmørtlen har så fine korn, at hvis du bruger det i pudsmørtel som har et tykt lag. vil kornene ikke kunne binde ordenlig sammen. De vil komme mange svingrevner i hele pudsen når den tørrer og vedhæftelsen vil heller ikke være for god. Strandmørtel vil jeg kun anbefalde på overflader med en maks tykkelse på 3 mm.

 


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Annonce
Den hurtige vej til at lave ledere,er ganske simpel:

2 stk rundjern 8 eller 10 mm, med et øje i toppen eks en påsvejst møtrik, - længde = højde på væggen.

Hæng det op med et søm gennem øjet, første ca 25 cm fra et hjørne og det andet så det passer med dit aftrækningsbrædt kan zig-zagge op over de 2 ledere.
Derefter flytter du bare det første til næste sektion, og så ruller det derud ad.

Fordelen er at disse ledere kan tåle at blive kørt temmelig hårdt mod, hvorimod de i puds nemt kan ødelægges af nybegyndere.

Er væggene rimelig lige, så går det utrolig hurtig, - er de meget ujævne, så kræver det lidt mere omhu, - og så er de traditionelle pudsede ledere måske at foretrække for nogen.

Er væggen passende forvandet, så kan udkastet godt undværes under forudsætning af, at der bruges lidt kræfter når pudset trækkes på.
Javel, - det er ikke den foreskrevne fremgangsmåde, - men har været med til at pudse vægge af mursten, gasbeton og leca, - og har endnu tilgode at opleve at pudsen slog fra eller lyder hul, når man banker på den.
Min metode ved udvendige hjørner f.eks vindues og dør nicher: (Efter alt det grundlæggende som beskrevet ovenfor)
Først pudses nichen, som den skal være, uden at tage hensyn til hjørnet, Kanten ud imod hjørnet må gerne ligge 10-20 mm tilbage og må ikke glattes ud. Der skal være noget at hænge fast i.
Så monterer jeg et bræt på, som jeg kan bruge som en af lederne. Den skal stikke de 10-12 mm frem på "den store væg" som pudslaget bliver. Brædderne kan spændes op imod hinanden ved at lave 2-3 lægter, der passer i bredden + lidt, og kile dem imellem ("vandret")

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også