stokerfyr taber tryk

Hej kære LDS'ere.
Nu er tiden ved at være inde til at sparke gang i det gamle overdahl pillefyr, og tid til at spørge jer til råds.

Vi har lejet et gammelt bryggeri, hvor vi har huset og et stort værksted, og udlejer har et stort lager på grunden.

Når jeg starter fyret op, hælder jeg vand i systemet, lufter radiatorer ud, varmer fyret op og lufter så ud igen når fyret er godt i gang. Alt er fryd og gammen, lige de første 4-8 timer.
Men så begynder radiatorerne på overetagen at miste trykket, og inden længe følger samtlige radiatorer, i huset, efter. På trods af at der er knald på fyret.
Jeg har kigget og mærket alle synlige rør efter, skiftet en kugleventil der lækkede, men lige lidt hjælp det. Det eneste jeg kan se mig frem til, der lækker vand, er en overtryksventil på vandvarmeren, der lækker en liter til 2 om ugen, men det gør den om fyret (dermed cirkulationspumpen) er slukket eller tændt.

Jeg er langt fra vvs'er, men for mig virker det som om at vvb kører på sin egen streng, og dermed har den lækkende overtryksventil ikke noget med fyret at gøre, og vvb er sat til at køre på el.

Min svigerfar mener at overtryksventilen er synderen og mener at jeg skal udskifte den til èn der kan tåle flere bar tryk.
Han har en del mere erfaring end mig (tror han var født før Napoleon-men det er sagen uvedkommende) men jeg er uenig med ham da mine erfaringer er at med vores vandforbrug at overtryksventilen bare gør det den er beregnet til.

Kan det være ventilen eller skal jeg kigge efter en skjult lækage?
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Din vandvarmebeholders overtryksventil har intet med dit fyrs vandtab at gøre, da den sidder på vandværks siden (det kolde vand). Du må ud og lede efter den skjulte lækage. 

Ret beset er det nu udlejer der skal holde husets tekniske installationer i orden, forudsat intet andet skrifligt er aftalt og indskrevet i din lejekontrakt. 

Pøj pøj med .............  


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Mange tak for det :-)
På trods af at jeg hellere vil skifte en ventil, end finde lækager, er det altid fedt at modbevise den gamle møl pose (svigerfar).

Det er også en del af udlejers ansvar, men jeg kan godt lide at sætte mig ind i tingene selv, og så kontakte ham hvis jeg ikke selv kan udbedre det. Mit værktøj skal jo heller ikke kede sig :-)
Skrevet af KianStar2012 på 24-09-2014 10:28
Mange tak for det :-)
På trods af at jeg hellere vil skifte en ventil, end finde lækager, er det altid fedt at modbevise den gamle møl pose (svigerfar).

Det er også en del af udlejers ansvar, men jeg kan godt lide at sætte mig ind i tingene selv, og så kontakte ham hvis jeg ikke selv kan udbedre det. Mit værktøj skal jo heller ikke kede sig :-)

Pas nu lige på at sviger ikke læser med. 

Men lad os vide hvad du finder ud af. Det er altid godt med noget feedback. Pøj pøj med ....... 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Som Nitter skriver: den del med overtryksventil ok, den lækker fordi din brugsvand installation er i orden. På den side hvor det kolde vand kommer ind, er der en kontraventil. Så når vandet i vandvarmer udvider sig (ved opvarmningen), må det ikke presses tilbage på vandværks nettet. Så hvis kontraventil er tæt, skal det ud et sted, og det er overtryksventil beregnet til.
Den rigtige måde at lufte ud på, gøres med slukket cirkulations pumpe. Så flytter du ikke luft rundt i systemet medens du lufter ud. Men det løser ikke dit problem. Der må være meget utæthed, når det forsvinder på så kort tid.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis