Hej
Skal inden længe til at opsætte gipslofter, og har i den forbindelse været så heldig at få fat i en stak 60x60 Danogips akustikplader til små penge. Nu er jeg så blevet i tvivl om det nu også er så god en idé, eller om jeg skaber flere problemer for mig selv.
Panelerne er som sagt 60x60 og med fasede kanter - det er dem her:
http://knaufdanoline.dk/product-post/danopanel/
Min tanke var at undlade at bruge beslagene, og bare skrue dem direkte op som med alm. gipsplader. Jeg vil gerne køre med 2 lag gips, så for at få pladerne i samme højde som resten af lofterne i huset, så var min tanke at lægge en strimmel gipsplade imellem forskallingen, inden jeg monterer pladerne. Til slut skal alle samlingerne spartles, så det kun er hullerne der står tilbage.
Min bekymring er nu, om jeg kan være sikker på at samlingerne ikke revner? Planen var at lave ét stort felt på 5x15 plader. De er jo ikke i forbandt eller noget - så risikerer jeg at det hele begynder at arbejde?
Hvad er jeres tanker?