Nyt fra LDS: Største opdatering længe

LDS er blevet opdateret! Faktisk er det anden del af en større opdatering, som må siges at være den største i mange år.

Mange af jer har fulgt arbejde med opdateringen, som nu er lykkedes, og mange har hjulpet med at teste og give god feedback - TAK FOR DET!!

Første del af opdateringen skete for nogle uger siden og handlede om det bagvedliggende system (det man ikke ser). Det gav masser af problemer med at skrive indlæg

Nu er forummet blevet opdateret. En opdatering der har grebet om sig, da det krævede at aktivitetslisten på forsiden og brugerprofilerne også blev skiftet ud.

Her er nogle af nyhederne:

Nemmere upload af billeder
Fremover vedhæfter man billeder direkte fra editoren ved at trykke på billede-knappen:

Nu kan man uploade mange billeder på én gang og man kan "drag & droppe" billederne ind. De må fylde op til ca. 20 mb og når de uploades bliver de AUTOMATISK tilpasset i størrelsen, der bliver sat en mini-udgave ind i indlægget, som man kan klikke på for at se den store version. Jeg håber at vi med denne funktion kan få ENDNU flere billeder af projekter på LDS!

"Vedhæftede filer" er lavet helt om!
Almindelige filer, dvs. pdf, zip mv., vedhæftes under "Vedhæft andre filer end billeder": 

Det er forsimplet kraftigt, så man nu bare vælger sin fil, trykket upload og ikke andet! Så slut med "Mine filer", thumbnails, indsæt link og alle de andre mærkværdigheder vi har været vant til.

Ny brugerprofil-side
Brugerprofilerne har fået en overhaling og er blevet mere simpel og overskuelig. Klik ind på en bruger eller vælg menuen "Medlemmer" -> "Profil" og se den nye måde at vise brugerprofiler på. Arbejdet med brugerprofilen er ikke slut endnu - der kommer mere til dén side og en ny medlemsoversigt. Men vi starter med første version, som allerede nu er en kraftig forbedring i forhold til det gamle.

Ny "aktivitetsliste" (Nyt på LDS):
Aktivitetslisten, dvs. listen over nye indlæg på forsiden (og på brugerprofilerne) er skiftet ud. Det ligner sig selv, men man kan nu hente flere indlæg ved at klikke på den grønne knap under listen (virker pt. kun under brugerprofilen).

Performance-forbedringer:
De to opdateringer har tilsammen optimeret LDS på mange punkter. Statistikkerne viser nu, at gennemsnitshastigheden for at få vist en side på LDS er faldet med 1-2 sekunder pr. sidevisning. Det er en markant forbedring, som selvfølgelig også dækker over en række fejl som er rettet. Fejl der har gjort, at man i nogle tilfælde skulle vente meget lang tid på at se en side.
 

Det var nogle af de større nyheder. Derudover er der en række små forbedringer, som jeg tror I bliver glade for.

Der er stadig lidt småknas pga. opdateringen, dvs. småproblemer som nok skal blive løst.

Sig gerne til, hvis I oplever problemer eller har ideer og ønsker til nye tiltag. Med denne opdatering er vi ikke længere så låst som vi har været i mange år. Dvs. vi kan i højere grad ændre og lave nyt på LDS.

 


Mvh. AllanE
94 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg viser lige den nye funktion til at uploade billeder - prøv at klikke på de her billeder:

Læg mærke til, at man kan skifte mellem billederne med piletasterne og med musen (ved at klikke på pilen i siden af billedet)


Mvh. AllanE

Her er listen over de punkter der mangler at blive fikset efter opdateringen. Punkterne er samlet sammen fra beta-testen, dvs. dem der ikke nåede at blive rettet.

Jeg opdaterer løbende listen her. Byd gerne ind, hvis der mangler noget, dvs. hvis I støder på noget:

Jeg summerer lige punkterne op, som I har nævnt her:

  • "Anmeld indlæg" virker ikke
  • Højreklik i editor virker ikke (indtil videre virker det, hvis man holder CTRL-tasten nede, mens man højreklikker)
  • Sprog: Nogle tekster i editor mangler at blive oversat
  • Ikoner for Fed og Kursiv bør være hhv. F og K (bliver løst hvis muligt)
  • "Vis udkast" fylder flere linjer
  • Flere smileys!
  • Problemer med Youtube videoer (funktion fjernet indtil problem er løst)
  • Linket "Refresh editor" når man skriver indlæg skal fjernes (hvis man klikker opdateres siden og man mister dét der er skrevet i tekstfeltet)
  • Listerne "Aktive emner", "Ulæst" mv. ser forkerte ud

 


Mvh. AllanE
Når jeg går ind på "aktive emner" kommer der nu en liste op for hele det forudgående døgn, uagtet at jeg har haft disse åbnet før. Der var det hurtigere at overskue før, hvor kun de nyankomne emner siden sidste besøg optrådte.
Endvidere står emnerne listet op på en meget gnidret måde, så man skal anstrenge sig en del for at se dem, Jeg savner den tidligere fremhævelse af emnet, for en hurtigere skimning.
Men ellers er det vel nok et spørgsmål om at vænne sig til de nye tiltag. Det med skilderierne lyder godt.

Med venlig hilsen
ktm

 

Det er rigtigt! De lister ser meget mærkelige ud og skal selvfølgelig på mangel-listen.

Jeg tilføjer det...

Mvh. AllanE

Alt andet lige - " fejl " eller ikke er det et fantastisk velbesøgt forum - som det er al ære og respekt værd at give en buket roser for at der er nogen, der gider vedligeholde

Det er selvfølgeligt fordi det er så stor en succes som det er - det motiverer

Men stor ros for det store arbejde herfra.

 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Tak tak for de pæne ord!

Jeg har nu efter en hård kamp fået skovlen under de to kritiske fejl, som opdateringen kastede af sig...tror jeg

Nåede sgu at blive nervøs for om håndklædet skulle kastes og fingrene i backup'en. Det havde ikke været sjovt! Men nu er dén der og vi kan komme videre.


Mvh. AllanE

Stor buket ROSER  til dig Allan, det ser skisme godt ud 

Skulle lige prøve det med billedopload, og det ser også rigtigt fint ud 


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

ja det ser sgu godt ud.

Kan du lave så den bryder lange sætninger ved ord i stedet for fast længde. det gør læsbarheden lidt svær.

Allan, kom i tanke om det vil klæde boardet du også sætter en "mærk forum læst" knap oppe for oven. Det er lidt træls at cykle helt ned i bunden for at gøre de nye indlæg, man ikke gider læse læst. Det ville faktisk også klæ forum at det er muligt og gøre hele forum læst med ET tryk. Og mens du er i ilden ville det også være rart at et tryk på "mærk forum læst" også retunerer dig et trin tilbage hvor du kom fra inden ............. 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Der er yderligere 84 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis