Utæt brusekabine-afløb (m. billeder)

Kære gør det selv-folk,

Vi er fornyligt blevet ejere af en kolonihave, hvor der i udehuset står en brusekabine. Denne er utæt, så der løber vand ud på gulvet under brusekabinens afløb. Jeg har været inde under den og kigge, og samtlige rør-samlinger hen til kloaken ser tætte ud. Vandet kommer altså som jeg ser det fra bunden af brusekabinen, og ikke fra en utæt overgang mellem afløb og efterfølgende rør. Jeg har eksperimenteret lidt, og der ser meget ud til at vandet løber ind under kanten af afløbsringen (eller hvad den hedder) på brusekabinens gulv (se billede). Hvis der hældes ganske lidt vand ud på brusekabinens gulv (så der slet ikke når vand op over afløbskanten og ned i afløbet), forsvinder det alligevel ned langs afløbets side (de røde pile) og der kommer vand på gulvet. Der kommer så vidt jeg kan se ikke vand på gulvet, hvis jeg hælder det med en slange direkte ned i afløbet.

Hvad gør vi her? Jeg har prøvet at tage afløbsstykket der sidder i brusekabinens gulv op, men det sidder fast (det er desuden lidt revnet, hvilket kan ses på billedet). Min kæreste foreslår at tætne med silikone rundt om afløbet, så vandet ikke siver ned, men jeg tænker der må være en mere holdbar løsning? Kan man fjerne afløbsdelen (i så fald hvordan), og evt. erstatte det der er utæt?

Vi er meget taknemmelige for hjælp, da vi pt. ikke kan komme i bad i kolonihaven og en VVS’er måske er lidt voldsom at tilkalde for sådan noget…

 

Mvh. Max og Lisbet

 

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
det giver da vist sig selv din afløbs(krans/roset i i midten af karet er jo revnet og jeg er ret overbevist om at det er der at vandet løber ud ( altså det forkerte vej ud), nu kan man ikke se hvor tyk bunden af karret er men mon ikke du kan isætte en bundafløbsrist til håndvaske (det ser sådan ud for mig på dit billede)
Mange tak for svar, mfrost!

Ja den er også revnet, men jeg er nu ret overbevist om at vandet også løber ind under kanten, det har jeg kunnet oberservere når jeg har ladet meget lidt vand løbe lige så stille langs bunden, uden at det nåede op til kanten hvor revenen er.

Men du har da muligvis ret i, at hvis jeg får stoppet den utæthed at vandet så vil løbe igennem revnen i stedet. Så er muligheden som du siger at isætte en ny bundafløbsrist -

hvordan får jeg den gamle ud (uden at ødelægge noget)?

Og hvordan skaffer jeg en jeg er sikker på passer?

På forhånd tak!

...og kan desværre ikke finde noget der hverken hedder bundafløbsrist eller afløbskrans på google, og en afløbsroset synes jeg ikke ligner. Er der andre forslag til hvad sådan en hedder?
Det hedder en bundventil til håndvask

prøv at google bundventil til brusekabine den duer


 

takker!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis