Hej
Det der er problemet er at du mangler dit bindeled imellem murværk og pudsmørtel.
Du kan enten bruge fliseklæb eller udkast.
Fliseklæben bliver mest brugt til små overflader der er skallet af, altså reparationer. fordi man hurtig skal være over den.
Udkasten bliver brugt på store flader.
Du kan gøre begge dele.
Fliseklæb:
Start med at fej/støvsuge væggen ned for støv og korn.
Vand derefter væggen godt ned . fliseklæben må først påføres når væggen er blevet fugtig og ikke våd.
Fliseklæben laves som en tynd vælling og smøres på med en kalkkost. et heldækkende lag.
Fliseklæben må ikke nå at tørrer før pudsen skal på, altså det skal laves vådt i vådt. så derfor kan man kun trække lidt lim på af gangen og lidt puds på af gangen. ellers binder det ikke.
Selve pudsmørtlen behøver ikke at være stærkere end 1/15 den skal kunne være fleksibel
når pudsen er påført ventes der til at man kun kan trykke den let med fingeren og så pudses der over med pudsebrædtet,
og hvis det skal have en hel pæn overflade kan man tage en fugtig murersvamp og pudse let over med til sidst og en pensel til hjørnerne.
Udkast.
Start med at fej/støvsuge væggen ned for støv og korn.
Vand derefter væggen godt ned . Udkasten må først påføres når væggen er blevet fugtig og ikke våd.
Udkasten kastes på med en murerske på den fugtige heldækkende, højest 3 mm tyk.
Udkasten laves af 1 cement/4 Murergrus 4 mm (uden ler) skal være meget vandet.
Dagen efter forvandes udkasten igen til den er fugtig og der kan sættes puds ud på hele væggen.
Selve pudsmørtlen behøver ikke at være stærkere end 1/15 den skal kunne være fleksibel
når pudsen er påført ventes der til at man kun kan trykke den let med fingeren og så pudses der over med pudsebrædtet,
og hvis det skal have en hel pæn overflade kan man tage en fugtig murersvamp og pudse let over med til sidst og en pensel til hjørnerne.
Video for udførelse af udkast: https://www.youtube.com/watch?v=ziT6AHsUR_4
Hilsen Martin