Hej,
Jeg har et hus fra ca. 1930 med kælder.
Klimaet i kælderen føles ikke specielt fugtigt og der lugter ikke af kælder, dog har jeg på nogle af væggene i kælderen døjet med saltudtræk og løs puds.
Jeg har fået sat Ytong Multipor 50mm isoleringsplader op på en af væggene for nogle måneder siden, og indtil videre ser det rigtigt godt ud og væggen føles rigtig behagelig i forhold til de andre vægge i kælderen - nu kommer det store spørgsmål.... Hvor længe bør jeg afvente og se før jeg beslutter mig at bruge samme løsning i "resten" af kælderen..?
Jeg vil helst undgå at gå hele kælderen igennem og ende med at saltudtrækkene på et tidspunkt finder vej gennem Ytong pladerne og arbejdet er lidt spildt.
God dag :-)