Gulvvarme

Jeg skal til at bygge sommerhus. Isolering 200mm i væg 250mm tag - loft til kip. Jeg er i tvivl om jeg skal lave El eller vandbåren varme i gulvet. Vandbåren kan jo ikke lige slukkes når man bruger brændeovn og El er dyrt. Nogen siger vandbåren med Elpatron!!! Men er det ikke lige så dyrt som alm. El. Kw. forbrug er vel det samme. Kan nogen hjælpe mig med hvad jeg skal vælge. Evt. link om noget med energi.

------------------
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Bjørn.
Vandbåret varmesystem i gulve, kan være et problem når/hvis huset kun bruges i sommerperiode. Hvis varmeanlægget skal udføres med brændeovn monteret på anlæg, kan der monteres elpatron som frostsikring mellem 8-12 gr. på anlægget.
En endnu bedre løsning vil være at installere et solvarmeanlæg på ovenstående anlæg beskrevne anlæg. Selvfølgelig er der meromkostning på anskaffelse, men idag hvor ydelsen på solfangere er optimal, vil meromkostningen hurtig være opsparet i købt elektricitet.
Et umiddelbart skøn vil forbruget i varm brugsvand "sommerperiode" og frostsikring af anlæg være på ca. 3-3500 kwh./pa. Hvis opvarmning af gulve i sommerperiode skal medregnes vil dette være ekstra omk. 2-3000 kwh.
Beregning/pris af elforbrug kan jeg beregne "senere".
Hvis/når huset evt. skal bruges som helårsbeboelse er der nu mulighed for den bedste og billigste form for opvarmning.

------------------
Poul Erik

PE

Jeg var inde på samme problematik for et par år siden, da jeg også opførte et sommerhus. Her fik jeg svaret, at hvis jeg lavede el gulvvarme med kabler, skulle jeg nøje se på stregen på el-måleren, for jeg ville aldrig se den mere. Problemet er lidt, at hvis huset står lukket ned en tid, går der langt tid inden gulvet er varmet igennem, og til week-end brug (om vinteren) vil det aldrig nå at blive ordentlig varmt. Løsningen blev nogle el-paneler med styring på, som skaber grundvarmen (til 12 grd) og så en god konvektions brændeovn. Jeg har været med til at bygge et helårshus, hvor gulvvarmen blevet lavet med slanger også en el-patron til at varme op, og det fungerer ganske fint
men her er der også en basisvarme altid (jeg tror til gengæld også, at jeg kunne lade mig friste af Poul Eriks ide, om en gang solvarme baseret gulvvarme i et sommerhus).
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvad med varmepumpe, er den ikke meget effektiv ved lav fremføringstemperatur. Jeg har også tænkt på solceller (El)men vil styringen af disse ikke blive meget dyr. Hov, jeg skal jo også bruge varmt vand til spa-bad osv. osv. crazy Er der nogen der erfaring med disse former for energi?
Hej igen.
Opvarmning med varmepumpe, hvor rør er lagt i jord, er en bekostelig affære, men den findes også som luft til vand og skulle fungere meget fint. Prisen er omk. 40-50.000 kr.

------------------
Poul Erik

PE

Hej

Interessant diskussion! Jeg tænker lidt med.

Man ser ofte sommerhuse opvarmet med el. Det er val fordi opvarmningsbehovet i et sommerhus er ret lille, da man hovedsageligt opholder sig i huset i den varme del af året.
Med et så begrænset varmebehov er vandbåret varme vel for dyr at installerer. Ligeledes er vandbåret varme dårlig egnet til huse der ikke holde opvarmet hele året, men det kunne løses med glykol i vandet. Hvis man regnede på det her tror jeg elvarmen ville vinde.
Poul Eriks foreslag med solvarme tror jeg slet ikke er dumt. Der findes nogle særlige sommerhusanlæg.

Helt ærligt tror jeg elvarme kombineret med en brændeovn er den bedste løsning. Hvis du så vil have varmen i gulvet, pga. kolde fliser på badeværelset, er det nok mere et spørgsmål om komfort.

Hilsen Per

Hilsen Per

Med venlig hilsen
Per M. Friis

Annonce
Problemet opstår fordi jeg vil bruge huset som udlejningshus de første 4-6 år. Derefter vil jeg selv bruge huset som helårshus. Min modvilje mod solvarme er, at det er om vinteren jeg har brug for rigtigt at få varmet huset op, især gulvene. Huset får temlig store glaspartier mod syd-sydvest, så varme om sommeren kunne man løse med et par el-paneler og el-kabler i køkken, bad og bryggers-gulv og en brændeovn. Ideen kunne måske være, at nedlægge pex-rør overalt og samtidig lægge el-kabler i rum med fliser, og så bruge el ved udlejning, og til eget brug, med tiden få installeret varmepumpe eller oliefyr. Ideer modtages med tak.
Hej Bjørn

Hvis du påtænker at anvende huset som helårsbolig, bør du indrette den derefter.
Der er efter min opfattelse gulvvarme (pexrør)i alle rum. Som varmekilde kan du vælge olie/gas, træpiller, solvarme eller hvad der nu findes på markedet. Du kan evt. overveje en elpatron i varmtvandsbeholderen, så fyret kan slukkes om sommerne. Hvad med en brændeovn der kan kobles på varmesystemet? Med vandbåren opvarmning er du naturligvis nød til, at sikre anlægget i frostperioder hvis det er ubeboet, med da det kun drejer sig om få år ville jeg lade fyret tage sig af det. Et varmeanlæg kan også blive for avanceret. Hvis huset skal udlejes skal det være simpelt. Du bør også overveje at isolerer huset som et helårshus.

Hilsen Per

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Per M. Friis (den 11-04-2002).]

Med venlig hilsen
Per M. Friis

Jeg ville klart vælge vandsystem..El system, bruges næsten kun til renovering, da det ikke kræver nogen særlig plads. Resultatet bliver næsten det samme..Dog er PEX rør en del billigere, end el-måtterne.

Du kan så købe et lille billigt gennemstrømnings-oliefyr. Det bruger ikke olie på at varme en varmtvandsbeholder op, og det er jo meget nyttigt, når det kun er tændt i perioder.

Mvh
ThomasB
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis