Hvad man dog ikke skrev i gamle dage

Og nej, jeg har ikke oplevet krigen.
----

Hvis man i den forgangne vinter gik og skuttede sig og syntes at vinteren
var en grå, sur og trist tid, så er det værd at mindes de tider, da der var
rigtig vinter til i Danmark.
Spørg bare den ældre generation - og straks vil du høre: "Jo, det er ikke
som i krigens dage, sé da var der vinter til. Hver vinter i besættelsesårene
frøs det både dag og nat gennem flere måneder, hvis man overhovedet havde
noget at fyre med, kunne man fyre, til kakkelovnen var rødglødende, og så
sad vi med overfrakke og vanter på og frøs, så tænderne klaprede i munden.
Skulle man vaske sig måtte man først slå hul på isskorpen på vandspanden -
og håndklædet skulle tøes op inden man kunne tørre sig.
Sé dét var vinter, så det ville noget."
Det var også rationeringstider, véd vi nok. Kaffe kunne man knapt nok få at
varme sig på, men det kneb så sandelig også med både gas og petroleum.
Udvidede man sin husstand kunne man imidlertid ansøge om ekstra rationer, og
disse ansøgninger var sandt at sige ikke altid lige hensigtsmæssigt
formulerede.
Midt i den kolde og trange krigstid, kunne man rundt om på
ansøgningskontorerne tillade sig at trække på smilebåndet over nogle af
disse formuleringer.

- Petroleum til optøning udbedes mig, da jeg har fem mand liggende med
sprængte og frosne vandrør.

- Ansøgninger om petroleum og kaffe til min systue, da jeg ellers må
standse, og det er meget svært at ligge stille med 20 unge piger.

- Søger petroleum til motorer, da vi har nogle små vinde ved møllen. Og jeg
er svagelig og har syv børn og er 67 år, og nu kan jeg ikke mere.

- Det er af nødvendighed, da min kone er invalid og har træben og ikke kan
ligge i komfuret må vi bruge primus.

- Søger petroleum til kogning af et barn.

- Da vi har ligget og lejet, hvor værten kun vil have ugifte, må vi søge om
petroleum, da vi bor i hønsehuset og skorstenen er faldet ned og ringen
brændt sammen og trækker ikke i komfuret, må vi bruge primus til otte børn.

- Til afvaskning af hanen ved ajlebeholderen foreløbig at bevilge så meget,
at jeg kan komme igennem hanen.

- Hoslagt fremsendes kvittering for udvidelse af en person.

- Jeg anmoder herved om gas til mit nyfødte barn.

- Det meldes, at jeg er blevet en mere til gassen.

- Angående at jeg har født et barn vil jeg gerne have gas.

- Da jeg har et sår, der dagligt må skiftes, anmoder jeg om gas, der skal
også skiftes sengetøj og indsprøjtning.

- Jeg sender en kvittering på min søn, som skal bruges til mere gas.

- Jeg meddeler herved, at jeg har født et spædbarn, som jeg beder om
godtgørelse for.

- Jeg tillader mig at meddele, at jeg har fået en logerende, som er begyndt
at spise fra den 1. oktober og nu skal have gas fra samme dato.

Mvh. JørgenE
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kunne nok få én til at smile smile

Badusen

Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis