Maling af hus, forbehandling?

Hej LDS'ere

Mit hus trænger til en omgang maling, som I kan se på det vedhæftede billede
Der er ligesom et lag udenpå murstene, er det hvad man kalder vandskuring?
Og skal dette oprettes på de mursten hvor det er røget af, eller er det bare at male udenpå?
Og hvilken type maling skal der bruges? det man kalder facade maling?

Håber I vil hjælpe mig videre


Mvh

Morten

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu er det lidt svært at se om det er malet eller blot kalket ! Du skal i hvert fald have fjernet alt det der sidder løst med en stålbørste / kost. Hvis det er kalk skal det bot have nogle nye lag kalk, er det murmaling ville jeg anbefale Cempexo så skal du kun male hvert 5-8 år alt efter hvor udsat dit hus ligger.  Hvis det er kalt skal du som et minimum kalke hvert tredje år, men kalk er ret billigt i forhold til maling.
Hej Jørgen

Tak for svar, hvordan gennemskuer jeg om det er det ene eller det andet? og kan man farve kalk, så jeg kan få en mørk farve?

Mvh
Morten

Mvh

Morten

Du skal have fat i en mure hvis du ikke har en gammel nabo, ældre kan det der skrammel hvis de er fra landet.
Og ja kalk kan godt tilsættes farve, men pas på at få målt helt nøjagtigt op hvor meget farve du blander i eks. 10 kg. kalk. Ellers vil du ikke kunne ramme samme farve næste gang.
Hej Morten

Det ser rigtig nok ud til. at dit hus er vandskuret nu.
Du kan sagtens vælge at male med cempexo eller at kalke huset. Begge
produkter kan fås med kulør.

Cempexo er et cementbundet/mineralsk produkt, som er lige så diffusionsåbent som kalk.Genbehandlingsinterval 4-5 år

Kalk udmærker sig ved at kabonatisere, så du i praksis laver kalksten på din mur. Kalk er
et rigtig godt produkt, men kræver at du kalker næsten hvert år. Kalk er et af de mest
diffusionsåbne produkter du kan bruge. Genbehandlingsinterval hvert år

Mange vælger silikat, som har egenskaber der ligner cempexo og kalk. Silikat er dog
ret alkalisk, så det holder bedre alger stangen, til gengæld er det ikke så let, at skifte produkt. Genbehandlingsinterval 7-8 år

Fælles for de ovenstående produkter, er at de forandrer udseende, i forhold til luftens fugtighed
og murens fugtighed, ligesom skidt og snavs, relativt let kan sætte sig uden at være nemt at vaske af igen.

Vælger du at male dit hus, findes mange slags maling. De plejer ikke at forandre udseende, i forhold til vejret/fugt.

Silikone-emulsion giver en ret tæt overflade, der ikke tillader vandindtrængen. Maler du med silikone, skal
du blive ved med silikone fremover.Genbehandlingsinterval 10-12 år

Rene akrylmalinger er ofte ret diffusionsåbne og lette at renholde. De kræver, at bunden er velafrenset og har en god holdbarhed.Genbehandlingsinterval 8-10

Akryl/olieemulsion har ofte en god diffusionsåbenhed, er kridtende/selvrensende i overfladen. Genbehandlingsinterval 6-8 år
Se evt. mere her http://www.maling.nu/saadan-maler-du-facade-og-tag.aspx
Super forklaring, og oversigt! 1000 tak Ok, så jeg har mange veje at gå kan jeg se, kalk er udelukket, det gider jeg ikke hvert år, er nok jeg har en lade der er kalket

Skal huset vandskures, inden det males, når der er frie mursten, eller er det ligegyldigt?

Mvh

Morten

Annonce
Hej.
Det er en vandskuring du har. en Vandskuring Har flest synlige sten som muligt. hvor i mod en filsning har så få sten som muligt synlig.
Derfor behøver du ikke vandskure dit hus igen det ville heller ikke kunne binde ordenligt fast på det gamle.
Du skal i hvert fald bruge en maling som er så diffusionsåben som mulig så dit murværk kan ånde.
Brug ikke diffusionslukket maling i et murværk, så som plast maling, kun ved speciel tilfælde og så skal der laves en dampspærre inde i murværket..
Efter hvad jeg kan se på billedet er dit hus kalket. (kan ses ved at kalken er udtrukket de fleste steder på din væg, altså der hvor den er mørk og grå.) men ja ikke sikkert jeg har ret når det er et billede jeg ser på.
Husk alt kalk på væggen skal væk før der males, da malingen ikke kan binde på kalk.

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Burde det ikke cære rimelig nemt at kratte i overfladen og se om det er kalk der kommer under neglene? alternativet er jo at der er en maling, og det vil jo ikke smuldre på samme måde som kalk gør. Prøv at krat lidt i det.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvor er det ærgeligt, at vandskuring var så moderne på et tidspunkt - mange huse er ødelagt / kræver meget vedligeholdelse bagefter... Vi var desværre nød til at få sandblæst/vandskuret fordi tidligere ejer havde malet rødstendshus med plastikmaling.. (rød- og den falmede til lyserød-agtig grim ting.. og muren kunne ikke ånde..) vi fik så blæst og vandskuret - og malet... men hvert år skulle vi =jeg - da jeg står for det praktiske - reparere/ pudse/male... det resulterede i, at vi nu har bygget et nyt hus i rødsten - og det bliver aldrig pudset/vandskuret!!!
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej.
Vrøvl hvad angår kalk.
Det kan sagtens holde i op mod 10 år når det gøres rigtigt.
Og rigtigt er beskrevet flere steder.
Er selv lige nu i gang med at rense vores vægge af for mange lags fejlkalkning.
De samlede lag er op til 5 mm tykke og hænger ikke længere sammen med muren.
De er smurt op med 'kalkvælling'.
Kalkning hedder Dünschen på tysk og betyder TYNDT.
Kalken skal ikke være tykkere end minimælk, og hvis der forvandes med kalkvand bliver
overfladen som fløjl.


mvh

 varmetossen

ja det er noget sludder.
Kalk kan sagtens holde mange år, hvis det er lavet rigtigt. Her er jeg selv i gang med at afrense gamle cementfuger, cempexo osv fra mit hus. herefter får det kalkvand, sandkalk til at give en god bund og så efterfølgende kalkning med kulekalk. så kan det holde i mange år og man kan altid forstærke kalken ved at give det en tur med en tryksprøjte med kalkvand.

At cempexo er lige så diffutionsåbent som kalk holder vist heller ikke.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også