Højbed i træ - Diverse småspørgsmål

Hej alle LDS'ere

Hermed mit første indlæg efter at have "smug-kigget" med i et stykke tid. Jeg er vel det, man kalder "begynder-LDS'er", men med blod på tanden og et højt niveau af optimisme  

Jeg skal til at anlægge en række højbede i haven. Beskrivelse, som jeg forestiller mig det:
  • Højde 60-90 cm og bredde 80-100 cm
  • Beklædning med imprægnerede og høvlede fyrtræsbrædder 19x100
  • Stolper af 75x75 ru, imprægnerede fyrtræsstolper
  • Stolper placeres pr. max 1 meter og forbindes på tværs af højbed i bund og 20 cm fra top med bræt som beklædning
  • Det er ikke planen at grave stolperne ned, da de tværgående forbindelser "udligner" jordtrykket i begge retninger
  • Indvendig beklædning med plast for at skåne træ hhv. undgå udsivning af imprægnering i jord

Jeg HAR læst alle indlæg omkring gift i imprægnering, at lærk er godt osv. osv., men jeg er endt med ovenstående løsning, blandt andet som følge af økonomien 

Mine spørgsmål til jer:

  1. Er brættykkelsen på 19 mm (mindre, når de er høvlet?) tilstrækkeligt med fastholdelse pr. max 1 meter - eller vil det bule? Skal stolperne placeres tættere?
  2. Jeg påtænker at bruge høvlede brædder fra SILVAN frem for ru, da jeg tror at de ser pænere ud, når der ikke skal males. Er det korrekt?
  3. Det er vel ikke nødvendigt at grave stolperne ned pga. "tryk-udligningen" - eller hvad?
  4. Hvad skal jeg bruge af plast? Jeg har læst alverdens forslag fra tagpap over afdækningsplast til fibertex og haveduge... Kommentar og link til produkt ønskes, tak! :-)
  5. Jeg regner med at bruge Outdoor C3 skruer fra SILVAN - Er det fornuftigt eller der et mere oplagt valg af skrue (højbede males ikke)?
På forhånd tak for jeres hjælp til en begynder, som ser frem til mange år som LDS'er 

mvh
Thomas

Man bliver jo aldrig LDS'er, hvis man ikke prøver!
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Thomas.
Og velkommen her på LDS.

Det duer altså ikke med kun 17 mm. brædder, det kan ikke holde det tryk der opstår på siderne når du vil lave bedene så høje. Du skal op i mindst 25 mm. færdig høvlet, det bedste er altså at bruge lærk og helst i en tykkelse som de planker / brædder der bruges som Tereses brædder.
Plastik er uegnet da det også forhindre træet i at ånde, så det vil rådne fra bagsiden hvis du fore med plast.
Men har du over hovedet tænkt på hvor meget jord sådan et bed skal bruge.
Hej Jørgen

Tak for dit svar. Mængden af jord er mit mindste problem efter anlæg af større terrasse :-)

Mht brædder: Hvis jeg sætter stolperne med tværafstivning tættere - fx pr 0,5 m - vil det så ikke være tilstrækkeligt? Jeg vil hellere købe lidt flere stolper og skruer end dyrere brædder hvis muligt.

Mht plast: Hvad skal man så bruge? Brædderne er ikke klassificeret til jordkontakt?

/Thomas

Man bliver jo aldrig LDS'er, hvis man ikke prøver!
Glem alt om at bruge trykimpregneret træ , hvis du skal dyrke noget der skal spises.
Jeg ville bruge sibirisk lærk , høvlet ca 20mm tykkelse er fint , 60X60 mm hjørnestolper , og lodrette brædder midt på langsiden mellem 2 hjørner vil styrke bedet , og som Jørgen skriver der skal utroligt meget jord til at fylde dem op.

   elektriker fra jævnstrømmens tid
Jeg vil helt klart anbefale du bruger tykkelse som terrassebrædder 120x28 mm høvlet. De kan fås på tilbud til 8-9 kr/m. De holder også meget bedre en de tynde! Selv med kort stolpeafstand bliver det noget hø med de tynde!

Du behøver ikke grave ned hvis du også har tværafstivning i bunden.

G3 skruer er ok men giver sorte plamager med tiden. RF er bedre men også dyrere. Den billige er VF søm. Det har jeg brugt med godt resultat på 5. år.

Jeg har ingen beklædning i mine.


Venlig hilsen

Jens

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også