Hej med jer,
Er i fuld gang med at renovere min kælder og ønsker i den forbindelse at nedbringe fugten til et acceptabelt niveau (40-50%). Lige nu er den omkring 70-80%. Det skal dog nævnes at de sidste 5-10% formentlig skyldes de produkter jeg bruger til at renovere kælderen (pudsning, maling mv.). Vejret for tiden gør det bestemt heller ikke nemmere.
Derudover er det værd at nævne at jeg har dræn omkring huset og der er isoleret/fugtsikret med platonplader på ydersiden. Jeg har INGEN mekanisk ud/indsugning og derfor står luften temmelig stille. Jeg har dog de her ventilationslemme i toppen af mine kældervinduer som kan åbnes. De er dog lukket pt. grundet den meget fugtige udvendige luft. Jeg har ladet mig fortælle at der primært skal udsuges om sommeren?
I den forbindelse har jeg kigget på diverse solvarmeanlæg som hævder at kunne supplere med varm og vigtigst af alt: tør luft. Jeg har radiatorer i min kælder som sørger for at der altid er over 17 grader, så det er kun for at affugte kælderen at jeg vil kaste mig ud i dette.
Hvad er folks erfaringer? Jeg har kigget på hhv. SolarMagic og Solarventi som begge har produkter som hævder at kunne hjælpe på problemet. Jeg tænker bare: hvis der suges luft ind vha. disse, vil de så ikke hive den nuværende realtivt høje luftfugtighed med ind? Eller bliver den magisk fjernet undervejs?
Jeg har også overvejet blot at etablere udsugning til at starte med, men vil det skabe nok airflow?
Tak for hjælpen
Mvh Allan