Jeg vil lige selv følge op på denne for historikkens skyld :
Citat : SI-styrelsen - nov. 2006 :
http://www.sik.dk/Global/Publikationer/Artikler/OEvrige-artikler/2006/Bedre-lavvoltlysinstallationer
"Ledningssystemer
I faste lavvoltlysinstallationer kan der anvendes isolerede ledere i rør, kabler og bøjelige flerleder ledninger, som opfylder konstruktionsbestemmelserne.
Bøjelige flerleder ledninger skal i fast installation normalt mindst være almindelig kappeledning type H05 I lavvoltlysinstallationer tillades det, at der anvendes andre ledninger fx de hyppigt anvendte svagstrømsledninger (brilleledninger eller 8-tals ledninger). Bøjelige ledninger i lavvoltinstallationer behøver ikke at blive anbragt i rør eller ledningskanaler, selv om de er anbragt inden for rækkevidde, men der skal udvises påpasselighed ved anbringelsen, så de ikke udsættes for mekanisk overlast fx ved passage af skarpe kanter.
I lavvoltlysinstallationer skal ledertværsnittet følge de generelle bestemmelser for faste installationer, hvilket medfører, at tværsnittet mindst skal være 1,5 mm² Cu. Dog tillades et tværsnit på 1 mm² Cu for bøjelige ledninger med en længde på højst 3 meter. Uisolerede ledere og ledere i nedhængte systemer skal have et ledertværsnit på mindst 4 mm².
Strømværdier for ledere, og ledninger i lavvoltlysinstallationer, er de samme som i traditionelle lavspændingsinstallationer for 230 V. "
Så jeg har vist et par ledninger der skal skiftes fra 2 x 0,75 til 2 x 1 ( under 3m lange )
Jeg blev lidt stædig for at finde et svar på det et eller andet sted
Måske trådstarter også kan bruge det .