Hej LDS'ere
Jeg har brug for nogle gode råd vedr. gipslofter og akustikplader - så håber nogen af jer med erfaring i gipslofter, kan komme med nogle inputs.
Skal inden længe til at sætte ny forskalling og gipslofter op i hele huset.
Forskallingen bliver 45x45mm reglar med 30cm center til center - den del skulle der være styr på!
Min udfordring kommer ifm. akustikpladerne.
Jeg har fået fat i en stak 60x60 akustikplader som skal sættes op i vores køkken-alrum.
Min tanke var at sætte pladerne op 30 eller 60cm ude fra væggen - og så i et passende stort felt. Det bliver nok i omegnen af 60-70 plader.
Men hvordan med 2 lag gips? Synes jeg kan læse mig til, at de fleste anbefaler 2 lag gips til lofter... Hvordan løser jeg dette, når der også skal være akustikplader?
Den eneste mulighed jeg kan se, er at skære gipsplade-strimler eks. 5 cm brede, og sætte op der hvor akustikpladerne skal være, så de kommer ned i niveau med 2. lag gips. Jeg påtænker at der skal være 50mm batts over akustikpladerne for at tage lyden, så jeg kan jo ikke køre 1. lag gips over det hele, da akustikpladerne så vil ligge klods op af - og derved falder hele virkningen til jorden...
Skal jeg lave en løsning hvor jeg undersænker akustikpladerne ned i niveau med 2. gipslag - eller skal jeg droppe 2 lag gips i køkken-alrummet?
Nogen gode idéer?