Hej alle
Vi bygger lejlighed og er ved at være færdige med vores køkken. I den forbindelse har vi trukket kabler til hvidevarerne og til stikkontakterne. Vi har fået 7 nye grupper i køkkenet og 3 til resten af lejligheden.
4 stk 10A 1P+N til hhv, vaskemaskine, tørretumbler, varmluftssovn og mikro/kombiovn.
1 stk 13A 1P+N til opvaskemaskine, emhætte, gaskomfur (gnist), køleskab og loftlys.
2 stk 13A 1P+N til stikkontakter i hele køkkenet fordelt på to faser.
3 stk 13A 1P+N til hhv. stue, soveværelse og børneværelse.
Tavlen er en LK UG150-18
Tavlen i lejligheden havde kun én fase, så elektrikeren har været forbi og har trukket fase 2 ind fra klemmekassen. DONG var forbi og skifte den gamle enkeltfase ledningsmåler ud med en 3-faset stikbensmåler. Vi har nu 2 faser og nul. Fra sikringskabet i opgangen er der kørt 3-faset strøm gennem 16mm2 alu-kabel ned i klemmekassen i kælderen. Her forgrenes det med 2 faser i hver side af ejendommen. Venstre side er L1+L2 og højre er L2+L3. Hver lejlighed er så koblet ind på stigeledningen med gamle porcelæn S-muffer. Vi har fået trukket 16mm2 kobber ind fra klemmekassen til måleren.
Vi skal til at have tilsluttet måleren til noget HPFI relæ og så læser jeg, at der er noget som hedder "samtidighedsfaktor", hvor man ganger sin installation med eksempelvis 0,7.
Jeg er som altid nysgerrig og er interesseret i følgende:
1. Hvor mange ampere lyder sådanne sikringer på i en trappeopgang? Er vi ude i noget 35A eller 50A? 10 lejligheder på i alt 800kvm fra 1930erne.
2. Hvor mange 40A/63A HPFI-relæer skal det hele fordeles over når man tager samtidighedsfaktoren i brug?
Vores kabelføring ser således ud: Alt er trukket i 1,5mm2. Alt er trukket ud til spritnyt LK Fuga 13A stikkontakter i hele lejligheden. Jeg havde tænkt på at dele det op så faserne er brugt nogenlunde ligeligt. Tavlen er en LK UG150-18
FASE1:
10A Vaskemaskine
10A Ovn
13A Opvasker+Emhætte+Gaskomfur+Køleskab+Loftlys i køkken (lysdæmpet i tavlen)
13A Køkkenlysgruppe til stikkontakter på fase 1
13A Børneværelse+Gang+Toilet
FASE2:
10A Tørretumbler
10A Mikroovn
13A Køkkenlysgruppe til stikkontakter på fase 2
13A Soveværelse
13A Stuen
Venlig hilsen
Martin