Nyt glas i ruder fra 72´

Hej.

Så er tiden kommet til at skifte thermoruder i et par af vores gamle vinduer fra 1972.

Det her bliver en lang post. Vær tålmodige ik´.

Mit indtryk var at glasset typisk lå ret løst når først glas-listen var fjernet. Det er så slet ikke tilfældet her! Vindue og glasliste er limet/fuget/klistret fast med noget tykt brunt stads der efter 40 år er hårdt. Det krævede spartel, stemmejern, hammer og koben at komme så langt:


Her er resultatet efter 45 minutters arbejde med at få en lille rude ud:


Normalt ser jeg ikke mig selv som SÅ ringe en håndværker, men det her tager tid og resultatet blev en smadret rude og en ramme der kræver meget arbejde for at kunne bruges igen. Røv.

Nå, men for at gøre ondt værre så er rammen stortset ikke limet sammen. Ikke længere ihvertfald. Til gengæld er det sømmet med et åndsvagt "kryds-søm" der er semi-umuligt at få ud.


Ramme med en side pillet af:



Jeg har købt glas til 4 vinduer, men overvejer kraftigt om det kan betale sig at genbruge de gamle rammer i stedet for at lave nye.

Er der tricks jeg overser ift at skifte glasset og få de dumme kryds-søm ud så jeg kan lime rammen ordenligt?

Hvis jeg skal lave nye rammer så er udfordringen at skaffe træet. De originale er lavet i dejligt tæt træ. Her er en bid af rammen sammenlignet med et par af de bedste 2"x6" jeg kunne finde i det lokale byggemarked:



Hvis de nye rammer skal laves af én pind så skal jeg bruge træ der er mindst 55mmX55mm og det bliver svært når det samtidig skal være god kvalitet. Må/kan man lave rammen af flere profiler der limes sammen? Så kunne jeg konstruere profilet af standard reglar osv (hvis jeg kan finde dem gode nok selvf.

Undskyld den lange smøre. Jeg håber på hurtig og konstruktiv hjælp da jeg rigtigt gerne vil hurtigt videre.

Troels
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har selv lige skiftet et par termoruder fra samme tidsperiode, der var sat i tilsvarende brune kit. Jeg varmede kitten forsigtigt med en blæselampe. Det bliver hurtigt blødt, og man kan få glasset ud og rengøre falsen alene med en spartel.
Tak for svar.

Jeg prøver med varme. Hvordan gør du i praksis ift at få ruden ud? Den rude jeg prøvede med var nærmest "limet" sammen med rammen hele vejen rundt så jeg har svært ved at se hvordan jeg får det hele varmet op på én gang.

Troels
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hvis de nye rammer skal laves af én pind så skal jeg bruge træ der er mindst 55mmX55mm og det bliver svært når det samtidig skal være god kvalitet.

Prøv at besøge en rigtig trælast/tømmerhandel i stedet for byggemarkedet. Der kan du godt få træ i den størrelse i ordenlig kvalitet.
Hej.

Tak for input.

Næste spørgsmål er så: hvordan finder man en "rigtig" trælast?
Jeg er placeret i 8541, 20km nord for århus.

Troels
Skrevet af TroelsM på 03 jul 2014 08:36
Tak for svar.

Jeg prøver med varme. Hvordan gør du i praksis ift at få ruden ud? Den rude jeg prøvede med var nærmest "limet" sammen med rammen hele vejen rundt så jeg har svært ved at se hvordan jeg får det hele varmet op på én gang.

Troels

Problemet er at uens opvarmning af glasset let medfører at det revner. Jeg skærmede glasset med en bredspartel og varmede en bid ad gangen, hvorefter jeg med den lille spartel "skar" ruden fri dels mellem glas og ramme fra ydersiden (glaslistesiden) og derefter fra indersiden, hvor jeg trykkede (slog med gummihammer) spartlen ind langs med glasset. Da glasset var ude rensede jeg falsen af med mere varme og spartel.

Jeg havde den fordel, at glasset ikke var bevaringsværdigt, så jeg forsøgte bare at undgå revner fordi det så var lettere at håndtere ruden efterfølgende.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hvis den gamle rude alligevel skal smides ud, så ser der ikke noget ved at varme på den sammen med kittet.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Skrevet af TroelsM på 03 jul 2014 11:19
Hej.

Tak for input.

Næste spørgsmål er så: hvordan finder man en "rigtig" trælast?
Jeg er placeret i 8541, 20km nord for århus.

Troels
Det var måske også muligt at henvende sig til en vinduesfabrik/snedker i området. 

Hvis jeg googler "kernetræ århus" så  kommer der da adskille muligheder, herunder snedkeren i Voldum, som vel er i rimelig afstand.
Man skal være rask på tasterne for at følge med Jens.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Så fik jeg renset en lille ramme og skilt den af for at kunne lime den ordenligt sammen. De dumme stjernesøm er umulige at fjerne. Prøvede at bore dem ud, men selv med et styr til bordet blev det grimt og lidt af rammen flækker når det sidste skal brækkes fra hinanden.




Der er intet hold i limen (hvis den overhovedet er der?). Rammen sidder KUN sammen med stjernesømmene.

Jeg faldt tilfældigvis over en bunke gamle vinduesrammer fra et større renovations-projekt og fik træet med hjem. Det er ikke helt så godt træ som de originale rammer, men bedre end hvad byggemarkedet har. Prøvede at lave samme profil som mine gamle vinduesrammer: (Hurra for Inca Major rundsaven!)





Jeg valgte at snyde og lave profilet af 2 stykker træ: den nederste "kvadratiske" og den øverste "rektangulære". de to skal så limes/stiftes sammen, men de sidder på den varme side af vinduet så det burde ikke give problemer.

Det tager tid at sætte op til de forskellige snit, men jeg tror næsten det vil være hurtigere at lave nye rammer og så skal jeg ikke undvære vinduet, mens projektet står på.

Hvad siger I? - er det en farbar vej? Hvordan skal en vindues-ramme behandles når man starter med råt træ: olie + grunder + (plast)maling?

Troels
...De dumme stjernesøm er umulige at fjerne...

Slå dem igennem med en tynd dorn eller en dyknagel.

Mvh Regmos
Pensioneret tømrersvend, med ret til at bære sabel i krigstid.
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også