På bygningstegningerne over vores nyerhvervede 70'er parcelhus, kan jeg se, at der er en
30 cm hulmur. Ydervæggene er beskrevet som:
½ stens teglsten
75 mm glasuldsfilt B
7,5 cm letbetonelement
tegl og letbeton sammenholdes med galv. ståltrådsbindere.
Hvad er en ½ stens teglsten? Hvis det er en halv mursten, kan jeg da ikke få det til at passe med de 30 cm?
Ydermere står der, at ydervæggene er
22 cm under vinduer.
(Der er et typisk vinduesbånd på vestsiden af huset). Disse vægge beskrives som:
½ stens teglsten
2 cm flamingo
7,5 cm letbetonelement
Med den tykkelse, må der da svinde en masse varme ud netop her?
Vi skal have isat nye 3-lags energivinduer og isoleret lidt ekstra på loftet. Derfor tænker jeg om disse
22 cm bliver husets "svageste punkt"? Er der nogle af jer med erfaringer her? Skal vi isolere invendigt her?
Rikke