Dupline - Smarthouse problem?

Hej,
Vi købte et hus for ca. 2 år siden i Kolding, hvor der er installeret SmartHouse/Dupline system i. Huset er fra 2007, og det fungerer generelt super godt. Dog er der begyndt at komme lidt problemer, som vi håber I måske kan hjælpe med. 

Vi har problemer med at vores controller/mastergenerator klikker og afbryder forbindelsen, så alle kontakter stopper med at fungerer. Vi har mistanke om at det kan være pga. skift til LED pærer, og er begyndt at skifte dem retur (startede med at fjerne dem fra dæmperkontakterne), men problemet varierer meget og persisterer. Da vi har LED lys i spots i vores garage, er det ikke muligt at få skiftet alle til glødepærer, så vi skal finde en mere permanent løsning. 
Nogen gange er det nærmest hvert minut den kobler fra og andre gange kan der gå længere tid imellem (uger) (I samme omgang er en af bevægsensorerne stoppet med at fungere)... 

Når det "går kold" nulstilles den ved at jeg sætter mit "seriel"-programmeringskabel in i mastergeneratoren og tager det væk igen. Så kører systemet igen noget tid.

Oplysninger om system:
Mastergenerator: G3800 0016 800
8x Receiver g3430 5545 230
2x Dimmer g3448 5234 230

På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen 
Lars, Kolding.

Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk En blog om teknik, gadgets og god mad.
38 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej DrKoch

Det kunne godt lyde som om din Controller var færdig i teknikken.

Ved du hvor gammel den er ? - Teknik har det jo med at stå af når det har været igang noget tid.

se evt. om du kan få lidt information på denne side.

http://www.el-grossisten.com/pl/Controllere_1813.aspx

www.EL-Grossisten.com - Kvalitets EL materiale til lave priser Billigere end Harald Nyborg
Hej Warberg,
Sorry for det sene svar. Er lige kommet hjem fra ferie, og her er det galt igen. Så kan jeg resette controlleren igen, og så går der alt fra sekunder til minutter før det kommer igen. Lige nu kører vi få 6 time uden problemer, og nogen gange har det virket fint gennem flere uger.

Huset er fra 2007, så controlleren er ca. derfra også. 
Enhederne koblet til systemet ser ud til at fungere fint, når jeg afprøver dem via Smarthouse softwaren, så umiddelbart hælder jeg også mest til at controlleren ikke er helt god...

Er der en måde man kan teste controlleren på som afslører dette eller er man nødt til at prøve sig frem?

mvh Lars

Jeg har lavet en kort video af hvordan det ser ud når den er "gået kold" (kun lys i de grønne lamper).
Vis album

Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk En blog om teknik, gadgets og god mad.
Slet ingen der ved om man kan komme det nærmere mht. generatoren?

Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk En blog om teknik, gadgets og god mad.
Tror ikke det er et særlig udbredt system i Danmark, så sandsynligheden for at der er nogen som kender dit specifikke problem her inde, er nok ret minimal.

Har du forsøgt at kontakte den danske forhandler?
Carlo Gavazzi Handel A/S
Over Hadstenvej 40, DK-8370 Hadsten
Tel: +45 89 60 6100
[email protected]
Hej
Kan du komme til at måle spændingen på bussen D1 og D2 der skal være ca 8,2 V DC, jeg
har  et langt træk og min spænding ligger på ca 6,9V DC, længest væk.
Hvis bussen bliver kortsluttet slukker ON-Line lysdioden og alle udgange slukker, men
kommer tilbage når kortslutningen forsvinder.

Bare lidt input.

Mvh
Sten
Annonce

Hej Sten,
Nu har det faktisk fungeret siden august, men i dag er den gal igen
Jeg har nu nulsitllet den (ved at tage serial stikket ind/ud) nogle gange. Efter ca. 10 forsøg er den igen stabil. De andre gange virker det nogle få sekunder/minutter, og slår så fra igen.
Jeg har prøvet at måle som du foreslår. Når systemet kører "normalt" og ikke "kortslutter" og går ned, så er spændingen er ca. 6.7-6.8V DC over D1/D2. Jeg ved ikke helt hvad du mener med "længst væk" i din beskrivelse ovenfor?
Når systemet så "kortslutter" (og slukker udgangene (så der kun er lys i den grønne diode) er spændingen over D1/D2 8.5V DC. Jeg har også målt på de enkelte moduler, der sidder i eltavlen også i D1/D2, og her er spændingen det samme som ovenfor.

Tyder det på at det er controlleren?

Med venlig hilsen
Lars


Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk En blog om teknik, gadgets og god mad.
ps. Jeg har kontaktet Carlo Gavazzi, som Jenshøj foreslår, men de henviser bare til deres hjemmeside hvor forhandlere er registreret.
Jeg havde en mand ude fra Jansson El, som også kender systemet, men da han var der virkede det som det skulle, og han kunne ikke finde en fejl...

Er lidt desparat

Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk En blog om teknik, gadgets og god mad.

Hej Lars,

Vi har også Smarthouse i vores hus, det første er fra 2001 og løbende udvidet efterhånden som vi har sat huset i stand. Vi er også meget glade for det og har ikke oplevet lign. problemer.

Nå, det første jeg tænkte på da jeg læste dit indlæg var også at det lød som om bussen blev kortsluttet. Det er sket for mig nogle gange ved uheld, og det giver netop symptomer der lyder som dit problem (alle udgange slukker). Jeg kan dog ikke huske hvilke lamper der lyser når det sker og om controlleren kommer i live igen når kortslutningen ophører. Jeg forslår du forsøger at kortslutte bussen selv og se om det er samme scenarie du ender i, dvs. du er nødt til at genstarte det ved at fobinde serielkablet. Det er jo muligt at du har en løs forbindelse et sted i huset der lejlighedvis kortslutter bussen. Hvis dette er tilfældet, så er der desværre nok ikke andre muligheder end at pille alle modulerne fra og gen-montere ét modul ad gangen. Det kan dog blive en langvarig test, hvis din fejl kun optræder lejlighedsvis.

Hvis ovenstående test ikke giver et positivt resultat, så er mit næste råd at du sikrer dig at Mastercontrolleren kører med den nyeste firmware. Du kan opgradere firmwaren vha. Configuration Softwaren til controlleren.

Endelig, så har jeg en gammel Mastercontroller liggende (prøv evt. at søge på Den Blå Avis), en model G38900014 (fra 2001). Den er ikke helt så avanceret som de nyere, men den kan de basale funktioner (dimmer-funktionerne er dog ikke så imponerende). Jeg mener desværre ikke at du kan bruge din eksisterende konfiguration direkte, så du vil nok være nødt til at bygge den op igen fra bunden af. Det må dog være relativt hurtigt at kopiere den og uploade den til controlleren. Hvis du har mod på at skifte den ud med din nuværende, så kunne jeg sende den til dig og du kunne teste om det var din controller der er årsag til problemet eller om det er noget andet (et af relæerne eller dimmerne) eller måske installationen (bussen).

Jeg håber at ovenstående er til hjælp og hvis controlleren har nogen interesse, så giv endelig besked, så kan vi ringes ved og vi finder ud af noget.

Det vil jo være svært bittert at købe en ny controller for så at opdage din nuværende fungerer fint.

Med venlig hilsen

Jannik

Hej Lars,

Jeg glemte iø. at nævne, at vi benytter LED lyskilder flere steder, både på dimmer'ne og på relæ'erne, det fungerer uden problemer.

Med venlig hilsen

Jannik

Hej Jannik. Det er lykkes mig at finde en med god viden omkring anlægget, og ikke mindst med en kontakt hos Carlo Gavazzi. Problemet er set før, og det skulle eftersigende være pga. nogle "dårlige" lodninger inde bage ved stikkene, der gør at den af og til kortslutter. 

Fejlen skulle være rettet i de nyere udgaver.

Jeg har prøvet at updatere firmwaren til den allernyeste, og har afmonteret de fleste enheder, som jeg har "pillet ved" gennem tiden. Uden held.

Nu er vi ude I at købe en nyere controller, der ikke skulle have denne "fejl", og så skulle problemet forhåbentligt være ovre...

Mht. LED, så har jeg også monteret dem alle igen, og det fungerer fint! så det er i hvert fald ikke det der er problemet.

Tak for hjælpen. Jeg skal nok give en update.    /Lars


Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk En blog om teknik, gadgets og god mad.
Der er yderligere 28 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis