Dupline - Smarthouse problem?

 Følg tråden
DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch
Hej,
Vi købte et hus for ca. 2 år siden i Kolding, hvor der er installeret SmartHouse/Dupline system i. Huset er fra 2007, og det fungerer generelt super godt. Dog er der begyndt at komme lidt problemer, som vi håber I måske kan hjælpe med. 

Vi har problemer med at vores controller/mastergenerator klikker og afbryder forbindelsen, så alle kontakter stopper med at fungerer. Vi har mistanke om at det kan være pga. skift til LED pærer, og er begyndt at skifte dem retur (startede med at fjerne dem fra dæmperkontakterne), men problemet varierer meget og persisterer. Da vi har LED lys i spots i vores garage, er det ikke muligt at få skiftet alle til glødepærer, så vi skal finde en mere permanent løsning. 
Nogen gange er det nærmest hvert minut den kobler fra og andre gange kan der gå længere tid imellem (uger) (I samme omgang er en af bevægsensorerne stoppet med at fungere)... 

Når det "går kold" nulstilles den ved at jeg sætter mit "seriel"-programmeringskabel in i mastergeneratoren og tager det væk igen. Så kører systemet igen noget tid.

Oplysninger om system:
Mastergenerator: G3800 0016 800
8x Receiver g3430 5545 230
2x Dimmer g3448 5234 230

På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen 
Lars, Kolding.
Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
Warberg
Warberg
Indlæg: 12
Postnr: 6534
Warberg Warberg
Hej DrKoch

Det kunne godt lyde som om din Controller var færdig i teknikken.

Ved du hvor gammel den er ? - Teknik har det jo med at stå af når det har været igang noget tid.

se evt. om du kan få lidt information på denne side.

http://www.el-grossisten.com/pl/Controllere_1813.aspx
www.EL-Grossisten.com - Kvalitets EL materiale til lave priser Billigere end Harald Nyborg
DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch Trådstarter
Hej Warberg,
Sorry for det sene svar. Er lige kommet hjem fra ferie, og her er det galt igen. Så kan jeg resette controlleren igen, og så går der alt fra sekunder til minutter før det kommer igen. Lige nu kører vi få 6 time uden problemer, og nogen gange har det virket fint gennem flere uger.

Huset er fra 2007, så controlleren er ca. derfra også. 
Enhederne koblet til systemet ser ud til at fungere fint, når jeg afprøver dem via Smarthouse softwaren, så umiddelbart hælder jeg også mest til at controlleren ikke er helt god...

Er der en måde man kan teste controlleren på som afslører dette eller er man nødt til at prøve sig frem?

mvh Lars

Jeg har lavet en kort video af hvordan det ser ud når den er "gået kold" (kun lys i de grønne lamper).
Vis album
Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch Trådstarter
Slet ingen der ved om man kan komme det nærmere mht. generatoren?
Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
jenshøj
jenshøj
Indlæg: 2340
Postnr: 4800
jenshøj jenshøj
Tror ikke det er et særlig udbredt system i Danmark, så sandsynligheden for at der er nogen som kender dit specifikke problem her inde, er nok ret minimal.

Har du forsøgt at kontakte den danske forhandler?
Carlo Gavazzi Handel A/S
Over Hadstenvej 40, DK-8370 Hadsten
Tel: +45 89 60 6100
[email protected]
STH
STH
Indlæg: 150
Postnr: 8310
STH STH
Hej
Kan du komme til at måle spændingen på bussen D1 og D2 der skal være ca 8,2 V DC, jeg
har  et langt træk og min spænding ligger på ca 6,9V DC, længest væk.
Hvis bussen bliver kortsluttet slukker ON-Line lysdioden og alle udgange slukker, men
kommer tilbage når kortslutningen forsvinder.

Bare lidt input.

Mvh
Sten
DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch Trådstarter

Hej Sten,
Nu har det faktisk fungeret siden august, men i dag er den gal igen
Jeg har nu nulsitllet den (ved at tage serial stikket ind/ud) nogle gange. Efter ca. 10 forsøg er den igen stabil. De andre gange virker det nogle få sekunder/minutter, og slår så fra igen.
Jeg har prøvet at måle som du foreslår. Når systemet kører "normalt" og ikke "kortslutter" og går ned, så er spændingen er ca. 6.7-6.8V DC over D1/D2. Jeg ved ikke helt hvad du mener med "længst væk" i din beskrivelse ovenfor?
Når systemet så "kortslutter" (og slukker udgangene (så der kun er lys i den grønne diode) er spændingen over D1/D2 8.5V DC. Jeg har også målt på de enkelte moduler, der sidder i eltavlen også i D1/D2, og her er spændingen det samme som ovenfor.

Tyder det på at det er controlleren?

Med venlig hilsen
Lars

Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch Trådstarter
ps. Jeg har kontaktet Carlo Gavazzi, som Jenshøj foreslår, men de henviser bare til deres hjemmeside hvor forhandlere er registreret.
Jeg havde en mand ude fra Jansson El, som også kender systemet, men da han var der virkede det som det skulle, og han kunne ikke finde en fejl...

Er lidt desparat
Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
meibom
meibom
Indlæg: 3
Postnr: 2400
meibom meibom

Hej Lars,

Vi har også Smarthouse i vores hus, det første er fra 2001 og løbende udvidet efterhånden som vi har sat huset i stand. Vi er også meget glade for det og har ikke oplevet lign. problemer.

Nå, det første jeg tænkte på da jeg læste dit indlæg var også at det lød som om bussen blev kortsluttet. Det er sket for mig nogle gange ved uheld, og det giver netop symptomer der lyder som dit problem (alle udgange slukker). Jeg kan dog ikke huske hvilke lamper der lyser når det sker og om controlleren kommer i live igen når kortslutningen ophører. Jeg forslår du forsøger at kortslutte bussen selv og se om det er samme scenarie du ender i, dvs. du er nødt til at genstarte det ved at fobinde serielkablet. Det er jo muligt at du har en løs forbindelse et sted i huset der lejlighedvis kortslutter bussen. Hvis dette er tilfældet, så er der desværre nok ikke andre muligheder end at pille alle modulerne fra og gen-montere ét modul ad gangen. Det kan dog blive en langvarig test, hvis din fejl kun optræder lejlighedsvis.

Hvis ovenstående test ikke giver et positivt resultat, så er mit næste råd at du sikrer dig at Mastercontrolleren kører med den nyeste firmware. Du kan opgradere firmwaren vha. Configuration Softwaren til controlleren.

Endelig, så har jeg en gammel Mastercontroller liggende (prøv evt. at søge på Den Blå Avis), en model G38900014 (fra 2001). Den er ikke helt så avanceret som de nyere, men den kan de basale funktioner (dimmer-funktionerne er dog ikke så imponerende). Jeg mener desværre ikke at du kan bruge din eksisterende konfiguration direkte, så du vil nok være nødt til at bygge den op igen fra bunden af. Det må dog være relativt hurtigt at kopiere den og uploade den til controlleren. Hvis du har mod på at skifte den ud med din nuværende, så kunne jeg sende den til dig og du kunne teste om det var din controller der er årsag til problemet eller om det er noget andet (et af relæerne eller dimmerne) eller måske installationen (bussen).

Jeg håber at ovenstående er til hjælp og hvis controlleren har nogen interesse, så giv endelig besked, så kan vi ringes ved og vi finder ud af noget.

Det vil jo være svært bittert at købe en ny controller for så at opdage din nuværende fungerer fint.

Med venlig hilsen

Jannik

meibom
meibom
Indlæg: 3
Postnr: 2400
meibom meibom

Hej Lars,

Jeg glemte iø. at nævne, at vi benytter LED lyskilder flere steder, både på dimmer'ne og på relæ'erne, det fungerer uden problemer.

Med venlig hilsen

Jannik

DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch Trådstarter

Hej Jannik. Det er lykkes mig at finde en med god viden omkring anlægget, og ikke mindst med en kontakt hos Carlo Gavazzi. Problemet er set før, og det skulle eftersigende være pga. nogle "dårlige" lodninger inde bage ved stikkene, der gør at den af og til kortslutter. 

Fejlen skulle være rettet i de nyere udgaver.

Jeg har prøvet at updatere firmwaren til den allernyeste, og har afmonteret de fleste enheder, som jeg har "pillet ved" gennem tiden. Uden held.

Nu er vi ude I at købe en nyere controller, der ikke skulle have denne "fejl", og så skulle problemet forhåbentligt være ovre...

Mht. LED, så har jeg også monteret dem alle igen, og det fungerer fint! så det er i hvert fald ikke det der er problemet.

Tak for hjælpen. Jeg skal nok give en update.    /Lars

Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
DrKoch
DrKoch
Indlæg: 27
Postnr: 6000
DrKoch DrKoch Trådstarter
Update
Ville lige komme med en endelig update. Fik skiftet controlleren til en nyere udgave, hvor problemet med de dårlige lodninger er blevet fixet. Fungerer nu super igen. Har dog fundet ud af at en af mine PIR er defekte, men det er vist en anden historie

Takker for hjælpen herinde.
Hvis andre søger en mand med viden omkring Smarthouse, så kan anbefales El-centrum i tønder. De har Henning Andressen, som har styr på det :-)
Blogger på Livets små ting - www.drkoch.dk
En blog om teknik, gadgets og god mad
tomo
tomo
Indlæg: 1
Postnr: 7500
tomo tomo

Hej Lars.

Sidder og roder med min mastercontroller.

Min strømforsynings side har haft det noget varmt

Har du ikke en gammel controler til at ligge?

 

MVH

Torben Mondrup

Ole G
Ole G
Indlæg: 3
Postnr: 3460
Ole G Ole G
Master Generator G3800 0015 (fra 2006)

Har et problem der ligger i samme boldgade.

Systemet tænder og slukker vilkårligt, hvilket er til stor gene især om natten, og da ovenlysvinduerne også var sat til.

Der er ikke meget mønster i det, blot er det blevet værre og værre over det seneste år.

Har opdateret firmware i Master Generator og om-/re-programmeret en del relæer. Dette har dæmpet problemet til ca. det halve, men der er stadig 3 - 5 lamper der er tændt af sig selv i løbet af en gennemsnitlig nat.

Jeg har kontaktet Carlo Gavazzi i Hadsten, men de kan ikke svare på hvad problemet skyldes, foreslår at jeg kobler hhv. tryk og relæer fra i "klumper", for at se om problemet består. Har prøvet dette i mindre grad, uden virkning, og er i øvrigt ret tvivlende i forhold til om det har nogen betydning, da firmware opdateringen af Master Gen er det eneste der har givet en markant forskel.

Gode råd modtages gerne - også blot et vink hvis der er lidelsesfæller derude.
Ole G
Michael_B
Michael_B
Indlæg: 11
Postnr: 8370
Michael_B Michael_B
Hej Ole G
Jeg er i samme situation som dig. G3800 0015 (fra 2006), som i perioder beslutter sig for at drive gæk med familien ved at tænde lys på tilsyneladende tilfældige tidspunkter. Jeg troede, at jeg havde løst problemet, da jeg for nylig opgraderede til den nyeste firmware, som jeg kunne finde på smartbuilding.dk. Det havde jeg desværre ikke... :-(

Jeg ved ikke, om det giver mening, men jeg synes at kunne konstatere, at problemet næsten udelukkende opstår, når luftfugtigheden er meget høj og det er varmt ("tordenluft") som i disse dage.

Er du kommet nærmere en løsning?

Mvh Michael
Ole G
Ole G
Indlæg: 3
Postnr: 3460
Ole G Ole G
Endelig en løsning på problemet . . . .

Efter længere tovtrækning og et dumt fokus på at problemet selvfølgelig måtte ligge i MasterGenerator, kom jeg på helt andre baner. Mere tvang end frivilligt, pludselig gik hele systemet i selvsving, og det var ikke muligt at tænde eller slukke efter behov, uanset hvor mange gange jeg forsøgte at reeboote MG'en.

Jeg startede med at pille alt fra på MG'en, derefter kun forbinde den mindste streng (2 tryk). Ingen problemer. Så lusede jeg det relæ på de 2 tryk mest arbejdede på, på. Stadig ingen problemer. Derefter delte jeg systemet i 2, når den ene del var på, fungerede den del, når den anden del kom på, blinkede det hele.

Efter en længere øvelse i at dele systemet op i mindre og mindre dele, endte det i en enkelt trykenhed. Jeg havde en anden liggende, kodede den op, og vupti, ingen problemer overhovedet i 4 uger.

Trykkene indeholder åbenbart en del logik, tilstrækkelig til at de kan lave disse besynderlige signaler for alle andre tryks koder.

Det skal tilføjes at jeg har nogle meget tilgængelige føringsveje, så det var forholdsvis enkelt at følge den beskrevne metode. Hvis jeg ikke havde den mulighed, ville jeg tage en ekstra trykenhed, og hver dag (alt efter hvor ofte der normalt er problemer) udskifte en trykenhed med en anden der kodes op. Så slipper man for ulemper undervejs, til man finder synderen.

Med venlig hilsen
Ole
Ole G
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.