Køling af soveværelse

Vores hus er med fladt tag og sort pap hvilket betyder at huset er rimeligt varmt i sommermånederne.

Vi har snakket om at det ikke er rart at sove i et soveværelse som ofte er nær de 30 grader ved 22 tiden en varm sommerdag.

Derfor har vi snakket om at få sat en varmepumpe op så vi kan sænke temperaturen i soveværelset men sådan en fætter æder jo en del strøm.

Lige på den anden side af en af soveværelsevæggene har vi en brønd som er vel en 4-5 meter dyb hvor der er masser af vand.

Så var det jeg tænkte, hvis man nu tog en køler til en bil og satte en cirkulationspumpe på så man cirkulerede det kolde brøndvand igennem og så en blæser til at fordele kulden.

Eneste minus jeg kan se er selvfølgelig at jeg skal have lavet hul i væggen og vand cirkulerende ind i soveværelset men omvendt, der skal jo også laves hul til klima anlæg.

Men mit egentlige spørgsmål går nok også mest på om det overhovedet vil være nok, altså om man kan køle et rum ned med sådan en køler og så noget velsagtens ca. 8 grader varmt vand eller om det bare bliver en masse bøvl og ingen virkning. ?


 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal være opmærksom på, at det vil give en del kondens vand i køleren, så du skal have en afløbsbakke.
Det vil også være mere effektivt, hvis du sætter en blæser på.

Hvis du har vinduer, med solindfald, hjælper en udvendig markise utrolig meget..
Hej.
Lyder rigtig interessant, men for det første skal det være en langsomt kørende blæser, ellers giver det generede støj. Kan ikke lige angive en løsning, men jeg kan da ikke se hvorfor det ikke skulle virke. Og det vil være meget billigere i drift end en varmepumpe.

mvh

 varmetossen

hvad med at bruge vandet til at køle taget i stedet? så slipper du for at lave huller og vand/kondens bliver udenfor.
det ville være oplagt at installere et par solfangere til varmt vand, så kan du også bruge varmen til noget.
Ideen er ikke helt tosset, men du skal sørge for, at luften kommer langsomt gennem gennem køleren, så du opnår det størst mulige temperaturfald, og dermed også den størst mulige kondensering. Din oplevelse af temperaturen afhænger meget af den relative fugtighed. Hvis du køler nogle grader uden at fjerne noget fugtighed/vand, så vil du opleverummet som klamt, mens du ved en afkøling, hvor du sænker fugtigheden vil opleve en betydelig konfortforbedring fordi kroppens køleanlæg (sved) kommer til at virke meget bedre.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Hej alle

Tak for inputtene, jeg kunne vel også reelt set sætte køleren udendørs så både køler og blæser sidder derude.

På den måde slipper jeg for kondensproblemerne fra køleren og støjen.

Har ikke de store problemer med at få køleren til at køre langsommere, arbejder med elektronik til hverdag så mon ikke jeg kan flikke noget sammen.

For at undgå at cirkulationspumpen kører konstant kunne jeg jo også lave en temperaturstyring så der kun er cirkulation på når vandet's temperatur stiger X grader. Uanset skal jeg jo også have sen styring på så rumtemperaturen ikke teoretisk set ryger ned på 8 grader.

Eneste ulempe ved den løsning jeg angiver herover er at det jo vil give noget overtryk hvis jeg ikke har en udligningsventil af en slags i rummet.

Har også overvejet løsningen med at køle taget men skal jeg holde alle 130 kvadratmeter tag kølige så bliver det vel noget med at få en pumpe til at hælde vand på taget og så lade fordampningsprocessen tage energien og dermed varmen med sig.

Brønden er pt. istand til at give ca 500 liter vand dagligt og jeg tvivler på at det er nok til at køle på taget hele dagen.

Håbede egentligt lidt på at der fandtes en løsning allerede.

 

Annonce
Det med overtryk kan vel ordnes ved at montere køleren udvendig med et rør ført ind i den ene ende af rummet og så en blæser i modsat ende af rummet som suger luft ud af rummet i stedet for, jeg ved dog ikke om det giver luft om ørerne når det blæser godt


 

Vandet i din brønd vil typisk have en temperatur omkring 12 C og det vil ikke sænke temperaturen væsenligt i rummet , da kølevandet vil blive opvarmet under drift og afgive varmen til brøndvandet som vil blive noget opvarmet .
Isoler taget med 100-200mm isolering og sæt skodder for vinduerne vil nok være løsningen , og på den lange banr , plant nogle skygge givende træer..........

   elektriker fra jævnstrømmens tid
Hejsa..
Helt enig med Svend, mener ikke det vil virke..
og systemet er lavet søg på fancool..
Mvh Jan
Hejsa,

Såfremt der er plads på loftet, mener jeg at Danfoss laver nogle små ventilationsanlæg med bypass, hvor nat-køling er en mulighed. Dvs. at de suger køligere luft ind udefra og udskifter denne med den varmere luft i rummet. Disse enheder bruger ikke så meget strøm, men kan ikke køle længere ned end luften er varm/kold udenfor. Men om natten hvor det er køligere udenfor skulle de virke fint.


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis