Hej, jeg har et hus på 132 kvm fra 1975, lige nu er der 100 mm isolering i gulv og 200 på loft, jeg har planer om 200 mere på loft, og nye døre og vinduer, og hvis jeg får tilladelse vil jeg gerne have gulvvarme med tiden, men det kræver en godkendelse da jeg kun har 200 mm at lave hele gulvkonstruktionen på, men det er noget som bliver lavet over de næste par år alt efter økonomien.
Huset er varmet op med oliefyr, og det vil jeg gerne væk fra nu hvor tanken er 40 år gammel og skal kasseres, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal vælge..
Jeg havde en drøm om en varmepumpe luft til vand, men som det ser ud nu får vi ikke råd da det kræver vi også får lagt gulvvarme i hele huset, og det bliver også et for stort projekt for os på nuværende tidspunkt.
Når jeg snakker med folk siger de at det ikke kan betale sig med naturgas da det næsten er lige så dyrt i drift som olie, og priserne stiger, og det koster omkring 40-50.000 at få installeret da vi også skal ha skudt rør ind til huset?...
Hvad har jeg af alternativer nu hvor huset ikke er bedre isoleret lige pt. Hvad ville i vælge?
Vi har ingen brændeovn, og tror ikke vi kan finde et sted at placere en da det ikke passer ind med indretningen desværre.
Pillefyr er jeg ikke interreseret i