Hej
Jeg har med stor interesse, og beundring, læst mange indlæg her. Nu har jeg dog et lille spørgsmål som jeg ikke helt kan søge mig frem til:
Jeg har kastet mig ud i at renovere badeværelset i vores sommerhus – jeg skiftede for nylig en hel væg og lavede ny opbygning med vådrumsgips og fliser (den gamle væg var konstrueret forkert, med alm. gips og var ved at smuldre væk flere steder) – det gav mig mod på at prøve at renovere hele rummet, med nye vægge over det hele, nyt toilet, ny vask, nye gulvfliser.
Og det er det sidste jeg er i tvivl om. Kan jeg regne med at kunne mejsle de gamle klinker op fra gulvet og så bare rense lidt af, påføre vådrumsmembran og så lægge nye klinker og beholde fald osv. magen til det gamle (der skal ikke flyttes på afløb osv.). Eller vil der typisk være kæmpe huller efter fjernelse af de gamle klinker, så jeg skal starte helt forfra og spartle det hele ud og lave fald osv. korrekt, det ved jeg ikke om jeg er dygtig nok til... Der ud over er der el-gulvvarme, er det noget jeg skal tænke over eller er det støbt ned i gulvet?
Og hvad er den korrekte rækkefølge at gøre tingene i? Altså nye klinker på gulv - opbygge vægge med gips+membran – fliser på væg.
Mvh. Rasmus