Da komposten er både fugtig, varm og fuld af "mad", vil den altid lokke alskens små fætre til.
I min kompost er der ud over bænkebidere, edderkopper, ørentviste også en hel del snegle, også de såkaldte "dræbere"
Jeg har nu ikke nogle problemer med at komposten ikke bliver til jord, så bare rolig tiden er på din side
Det med at vende komposten, kan være en god ide, men ikke såå nødvendigt. Det kræver dog at du er lidt opmærksom på hvad du hælder i beholderen.
Græs afklip, skal fordeles med noget jord eller nogle grene der er klippet i små bidder, for ellers kan det "brænde sammen" til en klump som det tager lang tid at nedbryde.
I de tørre perioder, kan det være nødvendigt at vande komposten, men ellers kører den af sig selv.
Jeg har 2 typer kompost beholdere.
En lukket plast beholder som din, der bruges til det grønne køkkenaffald.
En åben tråd beholder (faktisk er det "nettet" fra en palle tank) som jeg bruger til haveaffaldet.
jeg regner med at få endnu en trådbeholder, så jeg kan skifte mellem dem hvert andet år.