Modstand til LED'er

Jeg har lavet en serie forbindelse med 72 infrarøde dioder, og er ikke helt sikkert på hvordan modstanden skal udregnes, og om en serie på 72 er for meget?

Her er mit udstyr:
  • LED'er: http://elektronik-lavpris.dk/p107784/TSAL5100_IR-LED_Blue_20°_5mm_100mA/
  • Strømforsyning: 3-20 volt

Lige nu kører jeg med 3,2 volt og har en 2.2 ohms modstand, men den bliver meget varm, og dioderne bliver svagere og svagere jo længere de kommer væk fra strømkilden...

Nogen der kan hjælpe? 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er du sikker på at du ikke mener parallel forbundet?

Dine dioder vil have en spænding på ca 2.6Volt (Vf) over dem med en strøm på 100mA (If) ifølge de oplysninger der står på dit link (her IKKE læst databladet!)

Spændingsfaldet over modstanden er så 3.2V - 2.6V = 0.6V (ikke helt præcist, du skal finde Vf med den strøm der løber igennem dioden) - dette giver så et effekttab på 0.6V^2 / 2.2 (U^2/R) = 164mW, så ja den bliver lun.

Og grunden til at de lyser svagt med lange kabler er såmænd fordi der er modstand i dine kabler, det medfører at strømmen igennem diodene falder og dermed mindre lys

Jeg ville nok kigge lidt på at bruge maksimum spændingen fra din strømforsyning og sætte 5-6 dioder i serie, så skal du bruge en større modstand (f. eks. 44 (47) Ohm hvis du forbinder 6 I serie og If skal være 100mA), den modstand skal så være på mindst 1W (regnestykket siger 440 mW afsat, men det er altid godt med lidt "headroom"

Det allerbedste ville nok være at bygge en PWM konstantstrømsregulering, så skal du ikke tænke så meget på effekttab.


 

Når du skriver at bliver svagere og svagere jo længere de kommer væk fra stønkilden, er de næsten med 100% sikkerhed forbundet i parallel og dermed forkert. De skal forbindes, så strømmen er fælles altså i serie.

Hvis du forbinder 72 dioder i serie, skal du bruge en spænding på 2,6V * 72 = 187,2 Volt. Hvis din spændingskilde kan give max 20 Volt, kan du forbinde 20/2,6 = 7,69 ~8 dioder i serie. Du laver så 72/8 = 9 kæder, som du så forbinder  parallel. Hvis din spændingsforsyning er variabel og med elektronisk strømbegrænsning, kan du skrue op for spændingen, til du har en passende strøm.


fase
Okay, tak for svarene. Jeg er næsten 100 % sikkert på at de er serieforbundet - der er 72 dioder på én lang række. De er i hvert fald forbundet lige som "Dioder i serie" her viser: http://www.dioder-online.dk/hvilken-modstand/

Så har jeg forstået der rigtigt, hvis jeg skal skifte til serie á 8 der er parallelforbundet?

 Jeg tvivler lidt på, at du har serieforbundet dine dioder ud fra den betragtning, at det kræver en spænding på 187,2 V at drive en strøm igennem kredsen.

Men prøv at forbinde 8 dioder i serie og mål hvor høj en spænding, der skal til at få dioderne til at lyse. Ud fra det har du fundet spændingen, der skal til for at drive 8 dioder. Derefter tager du resten og forbinder dem i kæder af 8, som parallelforbindes.

Jeg går herud fra, at din spændingsforsyning er med elektronisk strømbegrænsning.

for at rydde misforståelser af vejen er vi enige om, at serieforbindelsen består i at katoden på den første diode er forbundet til næste diodes anode og så videre?


fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis