Hus med helt tæt træbeklædning

Jeg går med en plan om at lave et lille hus i haven som skal beklædes med helt tætsiddende lodrette brædder. Men hvordan gør man rent praktisk med træet så det ikke slår sig og buler ud, når det bliver fugtigt?
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja "tætsiddende brædder" er jo rigtig godt. Men træ udvider og trækker sig jo sammen afhængig af luftens fugtighed. Så dit ønske om "tæt" er svært at efterkomme hele året hvis du vælger alm. brædder.

Du bør vælge en type af pløjede brædder (beklædningsbrædder med fer og not) så der er overlæg mellem brædderne. Er træet frisk eller fugtigt af nyimprægnering kan du sætte brædderne op, så de støder helt sammen i overlægget. Er træet tørt ved opsætning skal du ikke støde brædderne helt sammen, men efterlade et mellemrum på hvad der svarer til tykkelsen på et blad på tommestokken.

Beklædningsbrædderne kan kun vende en vej Bruger du ikke pløjede brædder eller tagbrædder bør du vende dem med kernesiden udaf, så brædtet krummer ind mod underlaget når det tørrer. 

Der bør ikke være over 60 cm mellem forskallingslægterne, som yderbeklædningen sømmes/skrues op på. Jo kortere afstand du har mellem forskallingslægterne jo mere modvirker du naturligvis at beklædningen slår sig.

Men træ bliver aldrig helt vindtæt, så hvis det er væsentligt, bør du nok indtænke, at der opsættes vindpap under forskallingsbrædderne.

Link



 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis