Fugning ser ud ad h... til - og tager evigheder

taina
taina
414 6000

Okay, det var måske en lille smule overmodigt, da jeg tænkte: Hvor svært kan det lige være at smide lidt mørtel ind i fugerne?? RET svært viser det sig  Jeg har en fornemmelse af, at det måske kunne blive lidt lettere med noget mere / andet værktøj, men er lidt blank på hvad. Det er den her mur, jeg er startet på. Det mørke er mit arbejde.

Jeg bruger en 5 mm. fuge...ske?? og efter at have slåsset lidt med at få mørtlen til at smutte i hullerne, indhentede jeg hjælp fra en brugt masonitplade, som jeg lægger mørtel på, lægger op til hullet og skovler ind fra. Det hjælper lidt, men der er stadig mørtel over det hele. Jeg regner med, at jeg kan købe et bedre redskab end masonitpladen, men murstenene er MEGET ujævne, og der er en  del hakker i... vil det gøre en stor forskel så?

Og så er det så ujævnt, at den dersens 5 mm fuge...ske? nogle steder er lidt for lille, nogle steder slet ikke rækker (store huller, hvor mursten er brækket af), og det kommer til at se ud ad h... til. Andre steder er den alt for stor, og det ser også ud ad h... til.

Endelig tror jeg, at jeg kommer til at fedte for meget med det. Når jeg lægger på første gang, får jeg en fin glat overflade, men så har jeg jo valgt, at jeg gerne vil have stenene til at stikke lidt ud (det er i øvrigt indendørs) og skeen er lidt for stor, og så må jeg til at tage af igen. Og inden jeg er færdig med det, er der mørtel på alle stenene, og overfladen på fugen ser bare lidt træls ud.

Alle input modtages med stor tak :-) Smider lige et par billeder også...

mvh. tina

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
je__ns
je__ns
8514 0

Det ser da fint ud det som du har lavet, men alt begyndelse er jo svær...

Normalt bruger man et pudse bræt til at have mørtelen på, køb sådan et plast, det vejer næsten ingeting.

Jeg ville også købe en bredere fugeske, og bruge den til de brede fuger...

Man afsyre stenene, for rester af mørtel, men bedst at få så lidt mørtel som muligt udenpå stenene.

BOFH
BOFH
1266 8600
Jeg synes jeg har bedre erfaringer med at bruge et stålbræt - det kan som regel ligges en lille smule ind i fugen og så spilder man ikke så meget.

Plastikbrættet fungerer ikke rigtigt for mig, synes det er umuligt at få det helt tæt imod væggen på de kløvede kalksandsten som vores hus desværre er opført i.

Næste gang (hvis) jeg skal fuge mere eller meget ville jeg overveje en fugepistol til mørtel - nemmere at styre for lds-personer tror jeg.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

njord
njord
6051 7120
Når du har fyldt fugen presser du fugen med en fugepind og afsyrer fra tid til anden.
Så skal det nok gå når du har fået den bredere fugeske og ikke mindst et pudsebræt.
Men det er ikke det sjoveste.. og slet ikke med dine sten..

MVH Njord

MVH Njord
Annonce
taina
taina Trådstarter
414 6000
Mange tak - især til jens, som siger at det ikke ser helt tosset ud :-)

Jeg har ikke planer om at afsyre. Det er indendørs, og der må man ikke bruge saltsyre, som jeg har forstået, at man plejer at bruge. Og så kan jeg - syret nok - faktisk godt lide det lidt støvede look, som stenene har nu ;-) Derfor ville jeg virkelig gerne kunne holde det mørtel, hvor det skal være!!

Jeg må have fat i et bræt så. Med fugeskeen ved jeg ikke - hvor bred skal den så være? Hvis den passer i de bredere almindelige fuger, vil den alligevel ikke hjælpe meget på de store stykker og de virkeligt brede fuger? Og faktisk er det største problem, at den på 5 mm langt fra går i det hele. Gad nok vide, hvor tynde man kan få dem?

Fugepind - hvad er det, og hvad gør den?

mvh. tina

je__ns
je__ns
8514 0

En fugepind bruger man til "gummi" fugemasse rundt om vinduer mv.

Jeg tror ikke du kan finde en smallere fugeske, du kan slibe den smallere i spidsen, til de helt smalle fuger.

Var det mig ville jeg bruge en lidt bredere, til de brede fuger, det går noget stærkere.

Man kan få en fugepistol til mørtel, det ser vældig smart ud men om det virker i praksis aner jeg ikke.

Der er en lille video..

www.restsalgnu.dk/fugepistol-til-moertel.htm

taina
taina Trådstarter
414 6000
Tak Jens!

Det er godt nok den langsomste video, jeg nogensinde har set ;-) Men det ser da ret nemt ud, da han - endelig - når til at skulle fuge. Men altså.... jeg er ret sikker på, at det ville føles næsten lige så nemt med håndkraft, hvis man var den lykkelige indehaver af mursten og fuger, der stod SÅ snorlige som på videoen

mvh. tina



Annonce
jenshøj
jenshøj
2700 4800
Jeg er ikke ekspert ud i murerarbejde, men et par råd som jeg har haft held med:

Hold brættet med et par mm. afstand til stenene. Hermed undgår du at du får smurt mørtlen fra kanten af brættet ud på stenene.
Lad mørtlen sidde lidt, før du retter/glitter den. Så er det meget lettere.
Og ja, så selvfølgelig et par forskellige størrelser fugeskeer, alt efter hvor bred fugen er.
Pas også på med at putte for meget vand i mørtlen.
taina
taina Trådstarter
414 6000
Jenshøj, mange tak. Hvor lang tid skal den sidde, før man retter? Jeg er jo mega-langsom, så når til at rette af, synes jeg allerede, at den er blevet noget stivere, end da jeg puttede den på ;-)

mvh. tina
taina
taina Trådstarter
414 6000
Øvelse har endnu ikke gjort mester, men arbejdet skrider nu noget lettere frem. Jeg har opgivet at gøre det pænt i første omgang, men retter en hel del til. Og tror faktisk at jeg går hen og bliver helt glad for det :-)

Mange tak for hjælpen :-)

mvh. tina
aaroe
aaroe
768 8600
Skrevet af je__ns på 11 maj 2014 22:20

En fugepind bruger man til "gummi" fugemasse rundt om vinduer mv.

Jeg tror ikke du kan finde en smallere fugeske, du kan slibe den smallere i spidsen, til de helt smalle fuger.

Var det mig ville jeg bruge en lidt bredere, til de brede fuger, det går noget stærkere.

Man kan få en fugepistol til mørtel, det ser vældig smart ud men om det virker i praksis aner jeg ikke.

Der er en lille video..

www.restsalgnu.dk/fugepistol-til-moertel.htm


Hehehe... Så ved man sgu at det er lav-det-selv, når ham gutten står inde i køkkenet med den lilla margrethe skål og blå gulvspand 

De kan også fås til at montere på skrue/boremaskinen. Kunne godt forestille mig, at man var øm i håndledet efter en dags arbejde med den der :-)

Tina, har du husket at vande murværket først? En ukrudtsprøjte fra byggemarked er fin til det. På den måde binder du det løstsidende murstøv, således at det mørtel du påfører hæfter bedre. Mursten suger vand som en svamp, så hvis du ikke vander, vil du også opleve at stenene suger vandet ud af din mørtel meget hurtigt.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her