Reparere opkørsel til garage

Hej, håber nogen kan hjælpe mig. Jeg har søgt efter svar på google og her på forumet, men har ikke fundet det. Jeg ved godt der er mange beton spørgsmål allerede.

Baggrund
Jeg er ved at lave min garage om til værksted og har lagt selv. spartelmasse ud på halvdelen. Det er absolut bedre end beton gulvet der var noget slidt, men min drøm om et helt fladt gulv går godt nok langt fra i opfyldelse. Jeg er aldrig blevet helt dus med det produkt....
Nå men pga. plads mangel kan jeg kun lave halvdelen af gangen og inden at jeg laver den sidste halvdel skal jeg lige have repareret en opkørsel.

Tidl. ejer har på et tidspunkt sat en ny port i som sidder længere inde. Resultatet er at den stålskinne der er nedstøbt i betonen, som skulle sikre at vand ikke kom ind, nu har den modsatte effekt. Så hver gang det regner hvor vandet rammer porten, sørger skinnen for at det ikke kan rende væk og jeg har ret meget vand inde i garagen.

Så jeg vil derfor fjerne skinne og lave opkørslen om, både så den er repareret men også så den starter hvor porten er nu, så vandet kan rende væk.

Jeg har efter møje og besvær nu fået fjernet skinnen, som jo ikke var et fladjern som forventet men en vinkeljern som oven i købet gik langt ud i siderne.

Jeg er i gang med at fjerne en del af opkørslen så jeg har ca 2cm at skulle lægge beton på.

Når jeg er færdig med opkørslen, så lægger jeg "selvlivinerende" spartelmasse på den sidste halvdel af gulvet og afslutter det der hvor porten "rammer gulvet" så jeg er sikker på at der ikke er bagfald. Hvis det da lykkedes mig at tøjle massen så det bliver nogenlunde lige...

Mine spørgsmål
Jeg har købt nogle weber poser med grov beton, da mængden jeg skal bruge er så lille. 
1. Hvordan binder jeg bedst den nye beton på det gamle ? Ud over rengøring med støvsuger, hvad ville i så gøre af følgende ?
 a) Bare vande det ?
 b) Bruge beton primer (har jeg da jeg bruger det inden selv. spartelmasse) ?
 c) Forstærke den gamle beton med skruer og søm, som en slags armering imellem det gamle og nye lag ?

2. Ville i støbe de store "huller" først og så lægge 2cm pudslag på af et andet cement produkt ?
Eller ville i "bare" støbe hele opkørslen op i beton og pudse det ?


Her er et billede af opkørslen da jeg opdager det er et vinkeljern.



Her jeg er kommet tiil. Skinnen er fjernet og jeg er ved at "skrælle" af opkørslen, så jeg kan lave en jævn opkørsel ude fra belægningen og helt ind under porten.



Halvdelen er gulvet er "jævnet" ud.

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Når du nu har betonbinder, synes jeg du skal bruge den, for at få en god vedhæftning til den gamle beton.

Alternativt kost det over, med en tynd blanding sand cement 1:1.

Jeg tror ikke det vil gavne at bore skruer i, for at holde sammen på det, når det er sådan en smal kant.

Jeg havde faktisk overvejet at prime dagen før og så "Svumme det" kort inden at jeg lægger det nye beton på.

Ville du støbe det hele i 1 hug eller først støbe de dybe områder og så et slidlag til sidst ? Evt. med et andet produkt en grov beton ?

Det produkt jeg har købt (blander det ikke selv denne gang, pga. lille mængde) er dette
Der står ikke noget om hvad det indeholder af cement, sand og sten




Jeg har som sagt lidt dybe områder.








LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

God ide at give det betonbinder, og så koste det over med sand/cement dagen efter.

Har du ikke cement i "løs" vægt, så bare brug dit færdig mix.

Jeg ville støbe det hele i et hug, og så pudse efter, når det er tilpas "tørt"

Indvendigt kan du jo lave det lidt under nivue, og så fylde op med flydespartel, så det passer med resten af gulvet.

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også