Misfarvning af spær (billeder)

Hej alle

Jeg er godt igang med at bygge min kolonihave. Jeg startede i sommers og det lykkedes mig i at rejse spærrene, brænde tagpap, slå alle facadebrædder i og sætte vinduerne i uden en eneste dråbe regn. Jeg satte ikke vindbrædder i eller isolering, så der har været rigelig med ventilation gennem vinteren direkte gennem huset.

Da jeg kommer ud til huset i foråret kan jeg se at der på 3-4 af spærrene er en misfarvning. Misfarvningen er på udhænget og ca. en halv meter ind i huset. Der har på intet tidpunkt været vand derinde og ventilation har der været så rigeligt af. Den anden side og underside af de misfarvede spær og alle de andre 20 spær er som den dag jeg fik dem.

Er det noget jeg bør gøre noget ved eller er det hvad man kan forvente? Jeg kan ikke komme med nogen kilde til fugten da de sidder rigtig godt beskyttet deroppe. Spærrene var meget friske da jeg fik dem og det har været en meget fugtig vinter det er det eneste jeg kan komme på.
Jeg har snakket med et par tømrere, som mener det er overfladisk og ikke noget jeg bør gøre noget ved. Jeg har derfor allerede sat vindbræt op ved et af de misfarvede spær og isoleret bag det. Jeg kan skrue brættet af igen og hive den yderste batt ud og behandle, men vil helst undgå det. Tagkonstruktion har min. 50mm hulrum til ventilering af undertaget. Der vil blive sat brædder under udhænget med ca. 20mm. åbning til ventilering. Er jeg hysterisk?

På forhånd mange tak!

Udhæng, miderste bræt misfarvet





En halv meter ind



Andet sted og sammenligning med andet spær


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg ville ikke bekymre mig, det skyldes fugten i luften hen over vinteren, og uanset hvor meget du har udluftet, vil luften være fugtig.

Du kan give dem noget grundingsolie, eks. Gori 11 eller 22, det burde stoppe yderligere udvikling, af de sorte pletter.

Jeg ville som Je_ns ikke bekymre mig om det, det er naturens gang. Klap nu de brædder op med 10 mm. afstand og så er den potte ude. Mal dem inden du sætter dem op, så behøver du ikke stå på hovedet for at male  Så kan du kigge til det om en 25 år !
Det er ganske normalt med en smule skimmel på overfladen på træ udvendigt, bare lidt morgendug på gran så dukker det op.
Hej Jens, hånværkeren og Koludabyg.

Mange tak for jeres svar. Det er første gang jeg bygger et større projekt, så jeg vil bare være helt sikker. Jeg fortsætter med byggeriet med ro i sindet! :-D

Ha' en god dag!

Vh. Thomas
Min carport har tagåse som er behandlet med hvid træbeskyttelse (Demidekk). De havde en belægning som minder om din belægning, bare mindre udtalt. Jeg har lige højtryksrenset dem (forsigtigt) - det meste gik af. Når jeg gjorde de, så er det fordi de er synlige. Dine bliver vel skjult af udhængsbrædder?

Træd ikke på mine ledninger :o)
Hej bobenontot

Ja, de er alle dækket af udhængsbrædder, så det er kun om jeg bør gøre noget inden jeg smider isolering i og "lukker" det med brædderne. Man bliver jo lidt hysterisk når man læser den ene skimmelsvamp artikel efter den anden og ikke har den store erfaring med byggeri.
Jeg har en rest af træbeskyttelse, som jeg vil give de angrebne steder inden jeg lukker det, så kan jeg ikke gøre mere.

vh. Thomas
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også