Opgradering og udbygning af skur til isoleret værksted

Hej folkens!

Hermed mit første indlæg i dette forum, som jeg med glæde har studeret længe, men aldrig postet på!

Jeg skal i gang med at udvide og isolerer et nuværende skur for at få et frostfrit værksted.

På vedhæftede billede kan i se bygningen, som er en carport helt i træ med betontagsten og så det omtale skur i enden af carporten, en klassisk løsning. Bygningen er ca. 6 meter lang og 3 meter i bredden på nuværende tidspunkt, hvor de bagerste 1,5 x 3 meter er det eksisterende skur, som ses på billedet.

Planen er at udvide skuret i længderetningen med ca 3 meter efter samme konstruktionsprincip i det eksisterende, så jeg får et værksted på 4,5x3 meter = 13,5 kvm, fin størrelse til mit behov.

Materialer i udvidelsen vil være de samme som det eksisterende, dog vil gulvet i hele det nye værksted blive støbt og isoleret, ligesom vægge og loft til kip vil blive isoleret og alt indvendigt bliver beklædt med osb-plader eller x-finer.

Der vil også komme ny facadebeklædning på det hele, har dog ikke lagt mig fast på hvad det skal være endnu.

Selve trækonstruktionen har jeg styr på (er uddannet snedker i sin tid), kunne dog godt tænke mig at få lidt input vedrørende tykkelse af isolering i gulv, vægge og loft, da jeg ikke har den store erfaring med det.

Det skal lige siges at der ikke skal overholdes nogle regler, da det er et udhus der ikke skal søges tilladelser til, har tjekket med kommunen.

Værkstedet skal være frostfrit men uopvarmet, dog med mulighed for at varme op med petroleumsovn eller andet passende, og måske også en elradiator til frostsikring som kan tændes hvis der er udsigt til hård frost.

Mine egne tanker vedrørende isolering er således:

Gulv: 220 cm flamingo
Vægge: 100/150 mm rockwool/glasuld
Loft til kip 150/200 mm rockwool/glasuld (med passende afstand til tagsten for udluftning)

En anden ting jeg er lidt i tvivl om, der behov for noget undertag af en art imellem tagsten og isolering??

Lad mig høre hvad i har erfaringer og gode råd vedrørende isolering af sådan et værksted!
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej og velkommen

Du kan ikke holde frostfrit, uden at have lidt varme på.

Jeg har lavet noget tilsvarende, i min carport, jeg har 275mm flamingo i det støbte gulv, i væge og loft er der 200mm, jeg har beklædt med 18mm tagfiner, som jeg har givet junker hvidunder og så gulvlak så er det nemt at rengøre (jeg synes personligt OSB er noget af det grimmeste)

Jeg har lavet det helt tæt, og har en affugter, den køre dog sjældent, giver kun 1-2 liter vand om året, jeg har en el-olieradiator som holder ca 7 gr, det er ikke meget den køre.

Så sætter jeg mere varme på når jeg er der ude.....

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis