Ifbm en ny indkørsel har vi fjernet en masse jord fra vores forhave. Denne jord vil vi bruge i vores baghave hvor vi vil etablere et ca 20m langt højbed i bunden af vores have. Vores baghave går ud til et stort grønt område.
Der er ikke noget i dag - bare et plant stykke jord. Bedet skal være ca 1m højt og 0,5-0,8 m dybt. Bagsiden kan vi (naturligvis) ikke se, og den er heller ikke synlig for andre.
Mit primære spørgsmål går på, hvad jeg kan/skal bruge som "bagvæg" for at holde jorden inde? Det skal blot være den billigst mulige løsning, da det stykke som nævnt slet ikke vil blive synligt for nogle.
Foran vil vi bruge nogle blokke, som vi endnu ikke har lagt os præcis fast på.
Jeg påtænker at grave en 90cm dyb rende hvor disse blokke skal stå som jeg fylder op med stabil grus som stampes af flere omgange. Jeg fylder jord i, samt lidt sand bag muren for at skabe dræn væk fra muren.
Så - hvad kan jeg bruge som bagvæg?