Nu er I vist ved at komme ud på det filosofiske overdrev, men det gør intet, for så bliver der plads til lidt mere "sludder"
Følgende lille skrivelse brugte jeg engang som "indgangsbøn" forrige sommer, hvor det regnede hele tiden, og jeg var blevet bedt om at give et indlæg ved et teltmøde:
Hvis Noahs Ark skulle bygges i dag
Og Herren talte til Noah og sagde: »Om seks måneder vil jeg lade det regne indtil hele jorden er oversvømmet med vand, og alle de onde mennesker er tilintetgjort. Men jeg vil rede nogle gode mennesker og to dyr af hver race, der lever på denne jord.
Jeg befaler dig til at bygge en ark.«
Og så overrakte Herren Noah tegningerne til Arken.
»Okay,« sagde Noah, rystende af frygt og fumlende med tegningerne.
»Seks måneder og det begynder at regne,« tordnede Herren. »Du har bare at have Arken færdig eller lære at svømme i lang, lang tid.«
Seks måneder gik. Det blev overskyet, og den første regn begyndte at falde.
Herren så Noah sidde grædende på gårdspladsen, og der var ingen Ark.
»Noah,« råbte Gud. »Hvor er Arken?«
»Herre tilgiv mig,« bad Noah. »Jeg gjorde mit bedste. Men der var store problemer.
Først skulle jeg hen på Lokalkontoret for at få en byggetilladelse, men dine tegninger opfyldte ikke standardkravene. Så måtte jeg hyre en ingeniør til at lave nye beregninger. Så kom jeg op at slås med ham om, hvorvidt der skulle være et brandslukningssystem på Arken. Det skulle der være ifølge Bygningsreglementet.
Dernæst klagede en af mine naboer til kommunen. Naboen, som er sagfører, og som har et nedlagt landbrug med swimmingpool i haven, påstod, at jeg forbrød mig mod lokalplanen ved at bygge Arken på gårdspladsen. Så jeg måtte til amtet for at søge om dispensation fra By- og Landzoneloven.
Så fik jeg problemer med at skaffe træ nok til Arken, fordi der er forbud mod at fælde træer, da jeg bor i et skovrejsningsområde, hvor Naturfredningsforeningerne har et projekt kørende, for at rede den plettede løvfrø.
Jeg måtte overbevise Skov- og Naturstyrelsen om, at jeg skulle bruge træ for at rede frøen. Men de ville heller ikke lade mig fangen nogen frøer, så dem er der heller ingen af.
Håndværkerne dannede en fagforening, og begyndte at strejke. Jeg måtte forhandle med SiD, som krævede en fra Kristelig Fagforening fyret, før nogen igen ville tage en hammer eller sav i hånden.
Nu havde vi seksten snedkere og tømrer ombord på skibet, men igen frøer.
Så begyndte jeg at samle dyrene, men blev sagsøgt af nogle dyreaktivister, som klagede til Konkurrenceankenævnet, fordi jeg kun tog to dyr af hver slags. Netop som jeg fik sagen afvist, kom der en henvendelse fra Miljøministeriet, som sagde: -På given foranledning skal De inden 14 dage dokumentere de miljømæssige konsekvenser vedrørende intensiv husdyrholdning, jf. bekendtgørelse af 30. februar 2000. Der skal fra ministeriets side pointeres at en eventuel VVM tilladelse skal behandles både hos Aalborg Kommune, samt hos Nordjyllands Amt-.
Samme dag kom der et brev fra Kystinspektoratet, som forlangte at få en oversigt over det omfang oversvømmelsen ville få. Jeg sendte dem en globus malet blå over det hele.
Amtet har sendt en redegørelse over de arealer, som er udlagt til våde enge, samt gjort mig opmærksom på, at en forøget vandstand kan skade et forsøg med genetablering af et lyngområde. De tog det ikke pænt, da jeg svarede, at jeg ikke har megen kontrol over De højere Magter.
Lige nu er jeg blevet indklaget for Ligestillingsrådet, der påpeger, at den etniske sammensætning af min arbejdsstyrke ikke er i overensstemmelse med regeringens initiativ for integration af nydanskere.
Skatteministeriet har beslaglagt hele min formue. De påstår, at jeg prøver at forlade landet for at undgå at betale skat. Og jeg har lige fået at vide, at jeg skylder dem 9% i arbejdsmarkedsbidrag.
Jeg tror altså ikke, at jeg kan blive færdig før om 5 år.«
Noah græd!
Himlen begyndte at lysne og solen begyndte at skinne. En regnbue viste sig på himmelen. Noah så håbefuldt op på himmelen, og spurgte smilende fuld af fortrøstning:
»Herre. Vil du så ikke ødelægge verden alligevel.«
»Næh«, sagde Herren. »Det har regeringen allerede gjort«