Os på LDS

Hej alle sammen.

På baggrund af de seneste (lidt hårde?)diskutioner og kritikker skriver jeg nu dette indlæg, så vi kan få det ud af verden.

Jeg gider ikke at sidde og pakke mit indlæg ind i flot papir, så det kommer lige fra hjertet. Det må i synes om eller ej.
Jeg skal så lige sige - så jeg ikke bliver misforstået - at jeg INTET har med LDS at gøre, udover at jeg skriver her, af egen fri vilje. Dette er MIN holdning og mit eget initiativ.

LDS's er et sted som er drevet af frivillige midler, og i en ånd som ikke findes mange andre steder her på nettet.
1000 tak for det JørgenE (alias Jørgen)!

Som det første vil jeg sige at der som udgangspunkt ikke er nogen her der skal føle at de er uvelkomne - det ved jeg er bordets politik.

Jeg må dog indrømme at jeg her på det sidste har følt mig lidt uvelkommen, og jeg ser nu at pev også føler sig lidt uvelkommen. jf. dette indlæg: http://www.lav-det-selv.dk/ubb/Forum2/HTML/001157.html

Til pev vil jeg sige, du skal ikke være ked af det eller frustreret.
Jeg kender godt følelsen af at blive kritiseret - man føler at så kan det bare være ligemeget det hele.
Man sidder der og svarer dag ud og dag ind, og så kommer der en aller anden og kritiserer.

At PeMa nævner at en eller anden hænger sig i regler, er bare hans måde at spore debatten tilbage til udgangspunktet - det har ikke noget med dig personligt at gøre. Jeg ville have følt det sammen, men når jeg ser det udefra, kan jeg se at det ikke er ment strengt.

Vi skal alle være bedre til at være mere åbne overfor andres ideer og meningen.
Vores ord er ikke lov!
Om vi er prof. eller glade amatører.

Som Per M. Friis så rigtigt siger; "Der vil som regel være mange forskellige løsninger på et problem"
Derfor er det netop godt at LDS eksisterer, ellers kunne man jo bare henvende sig til en prof eller i Silvan. Nogen gør ditten og andre gør datten - og så kan vi forklare hinanden hvorfor ditten måske er bedre en datten, hvis vi er uenige.

Jeg kan også nu se at jeg selv mange gange svarer, så bestemt at det lyder som om mit ord er lov - og det skal jeg nok forsøge at lave om.

Hvis der nogen der sidder med noget viden, som de gerne vil af med, er det synd at vi, som tror vi ved så meget, skræmmer dem væk ved at lyde som om vi ved ALT, og at det kun er vores løsning som duer. Sådan skal det jo ikke være, og det er jeg ked af hvis det er tilfældet.

Det skal jo heller ikke blive sådan, at vi sidder og er helt ydmyg overfor hinanden. Det bliver hurtigt noget fedteri/rø*slikkeri, som jeg ikke synes er sjovt.

Hvis man ser lidt abstrakt på det, er vi faste skribenter jo en slags venner, og det ville da være synd at ødelægge - ik'?

Jeg håber at have åbnet en snak, som gør at LDS ikke synker i håbløs mudderkastning.

Mvh
ThomasB
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
PeterR
PeterR
3820 4000
Jeg tror ikke pev tager det så personligt som du læser det. Jeg læser det som om han opgiver at komme igennem efter 5 indlæg omkring regler og tekniskforvaltning.
Det vil da være et tab for boardet hvis du og andre trækker jer som flittig debatør og idegiver, fordi nogen kritiserer jer eller er uenige. Men vi er ikke så gode til at holde os til tråden, det må da indrømmes. Der kan faktisk komme rigtig mange svar, inden der kommer en løsning. Jeg er dybt facineret af de mange dygtige LDS'ere der er her inde. Jeg syntes også at det er flot af de proffer, der gider at beskæftige sig med sit fagområde uden for "almindelig" arbejdstid. Ikke dermed at deres forslag altid er de bedste. Nå slut herfra.

MVH og "Keep up the good work." smile smile smile


[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af PeterR (den 27-10-2002).]

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
ThomasB
ThomasB Trådstarter
1608
Hej PeterR.

Jeg ved faktisk ikke helt hvordan pev tager det, men umiddelbart lyder som om han siger at det hele kan være ligemeget, hvis andre ikke ønsker ham her. Sådan har alle det vel. Og netop derfor må der jo være en grund til at han skriver det, og det kunne jo eksempelvis være fordi han følte sig uvelkommen.


Jeg synes faktisk ikke at det gør noget, at der er mange indlæg før der kommer en løsning. Mange gange kan der komme andre ting frem, som kan være godt at vide.


Jeg trækker mig skam ikke fordi jeg får kritik - der skal mere til, f.eks banning biggrin

Det er også et spørgsmål om hvordan kritikken kommer. Kommer den ubegrundet, så kan det ikke undgåes at man bliver irriteret og så kører diskutionen som så ofte ender i mudderkastning.

PeterR du skriver at du er dybt facineret af de mange dygtige LDS'ere, men du er da selv en af dem. Mange af dine svar skriver jeg da i mit eget navn på andre boards cool

Mvh
ThomasB
PeterR
PeterR
3820 4000
Ihh tak, det gør ikke noget du låner lidt, jeg bruger både dit alias og dine svar på eks: http://www.byggeri.dk/debat/index.asp
biggrin
Hvis vi nu roser hinanden ca. 40 gange så blier tråden her længere en det der PU-skumsludder.
Har skumindlægget mon spist gær. Jeg har købt domainet www.fmpmsoasif.dk, du kan købe det af mig for 4 vejrhaner (uden hvidløg, gerne med rosmarin). Skal jeg også hooste det for dig.
PS. håber ikke PU skum bliver forbudt, så falder mit tag af, mine vinduer falder ud, og min kælder blive utæt.
Kender du egentlig andre gode boards ala dette. Gerne et hvor kategorien Lav-Børn også indgår, det mangler lidt her og min kone vil så gerne have en lille "trold" mere.


Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Annonce
Annonce
Hej allesammen,
lad der nu ikke gå jantelov mm i det her fine site. Ligesom der altid vil være "Kloge-Åge'er" på sådanne sites, vil der også altid være dem, der ikke kan lide folk, der svarer på alle indlæg. Det må være op til den enkelte at bedømme svarene og så længe tonen er pæn, skal der være plads til alle.
Jeg har haft stor glæde af alle de gode råd ifm istandsættelsen af vores hus og det vil jeg gerne fortsætte med. Så bare fortsæt, alle I super-svarere. I ved sikkert ikke alt om alt, men et velment råd er altid værd at følge op på.

Mvh
MichaelB

[EMAIL="[email protected]"][/EMAIL]
Hej Thomas

Du skriver:
Jeg kan også nu se at jeg selv mange gange svarer, så bestemt at det lyder som om mit ord er lov - og det skal jeg nok forsøge at lave om.

Jeg synes allerede det går meget bedre! wink

Hilsen Per

Med venlig hilsen
Per M. Friis

Jeg synes jeg kender problemet i denne diskussion. Man bliver ivrig og så tager det ene ord det andet, og pludseligt har man låst det hele fast i en skyttegravskrig, som ingen kan "tåle" at tabe.

For mange år siden læste jeg en psykologibog der beskrev samtaler på 3 niveauer, som vi alle benytter os af. Den gode og givende samtale var "voksen", den formanende og bedrevidende var "forælder" og så den der er ved at miste taget og går over i "barnet".
"Voksne" samtaler foregår i en dialog som begge har glæde af med saglige argumenter, og hvor man giver sig tid til at høre på den anden. Forælder giver sig selv, her er man bedrevidende uden nødvendigvis at være den klogeste, og så barnet der kun kan give primitive argumenter som f.eks. "hvor har du det fra" "kan du bevise det" osv..

I os mennesker er der en tendens til at bruge alle 3 niveauer, hvis ikke man er opmærksom på det, og så følger vi gerne en andens niveau eller skaber det selv, og starter måske som voksen (saglig) og i ivrighed over at vi har ret bliver forælder (bedrevidende) og er argumenterne mod os så for stærke bliver vi barnet, og kommer med noget totalt usagligt, som den anden så ikke må følge med "ned i" for så kommer mudderkastningen.

"Forælder"-holdningen kan være ulidelig - jeg alene vide - så voksen-samtalen som vi hidtil har haft på siden skal bibeholdes, det har været styrken i siden, og prøv så at læg mærke til, når vi enten går over i "forælder" eller "barnet" og spring så de indlæg over. De kan ikke bruges til noget alligevel.

En erfaring fra et stykke håndværk er ikke "forælder" at videregive, det er sagligt, men som "voksen" ved man også, at der nok er mange andre løsninger på den måde man selv har løst det på, og her skal man så vise, om man er "forælder" eller "voksen".

Bogen hed så vidt jeg husker "Jeg er - du er" og er ganske lærerig.

Mvh. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
Annonce
Annonce
Hej Jørgen

Jeg har bogen. Den hedder:
"Jeg er o.k - du er o.k."
af Thomas A. Harris
ISBN 87-00-46561-5
Gyldendal

Den har hjulpet mig til at undgå barne og forændrerollerne i situationer hvor de ikke hører hjemme. Transaktionsanalyse som den handler om er slet ikke moderne mere. Nu taler mig om NLP og hvad ved jeg. Jeg havde nu nemmere ved at forstå transaktionsanalysen.

Hilsen Per


Med venlig hilsen
Per M. Friis

Til dig Thomas.

For lige at gøre emnet færdigt, inden vi flytter os fra emnet, men dog meget apros pos:

Tak for et "voksent"-svar til Thomas, selvom jeg synes han normalt gør det, ved lige "at have kigget lidt på nettet" og vupti så har han 3-4 sider der giver gode svar - garanteret efter hårdt arbejde for at finde dem smile Flot at du gør det for os!

Det er "voksen" snak, og jeg er ikke tvivl om, at de fleste brugere af siden udmærket forstår det og husker det. Det er argumenterne der taler, når man underbygger sit svar.

Hvis man en gang imellem bliver "barnet" - jeg kan nu kun huske et par gange, hvor jeg tænkte det med Thomas's indlæg uden at være håndværker, har man vel også lov til det, hvis det er sjældent i forhold til alle de gode indlæg, som man kan bruge.

Så bare kør løs Thomas, og din konklussion om at skrive uden at være "alt-vidende" bør andre også tage til efterretning, for så har vi den gode tone tilbage igen, så vi måske mere spørger om det nu kan være rigtigt (Voksen), end at sige "sikken noget sludder". Sidstnævnte skaber straks en konflikt, som er ødelæggende og meget negativ, og ikke giver en dyt til nogle af os andre (Barnets svar).

Mvh. Jørgen

Og skal vi så slutte med psykologi-pjat på en håndværkerside og komme tilbage til rødderne.

Med venlig hilsen

Jørgen
ThomasB
ThomasB Trådstarter
1608
Hej i to transaktionsanalytikere..

I mangler at dele forældre og barn op.

Forældre deles op i:
Kritisk
Omsorgsfuld

Barn deles op i:
Tilpasset
Naturligt

Voksen eller Data deles ikke op.

Derudover findes "den lille professor", som ligger lidt for sig selv.

På det sidste er der gået lidt kritisk-forældre i den, og det taler til vores indre tilpasset barn. Det er så også i mange tilfælde det tilpassede barn, der svarer igen til den kritiske forældre.
Det er en kunst at kunne svare med voksen/data når først deres tilpassede barn er aktiveret. (ja ja, jeg skal nok øve mig)

Omsorgsfuld forældre taler til det naturlige barn. Læg mærke til at dem der er glade når de får svar, taler med omsorgsfuld forældre. "Altså 1000 tak for svaret, der er helt utroligt med denne dejlige side, hvor er i dygtige osv osv" og det er noget vores naturligt barn kan lide at høre. Det er vel også det der motiverer os.
Det er også derfor jeg mener at der her på siden er lige så meget naturligt barn, som der er voksen/data.

Man kan godt svare på en forældre eller barn indlæg, men det skal foregå i voksen/data.

Og helt ærligt er det ikke vores naturlige barn vi slipper løs i "over hækken"? smile Hold op hvor har jeg grinet i mange timer i "over hækken".. smile

Jeg er helt enig i at kritisk-forældrerollen ikke passer herinde.

Det kan godt være at jeg tager fejl i min analyse, men sådan føler jeg det. (jeg er ikke den store transanalytikker)

Udover "Jeg er OK - du er OK", har jeg en bog i skulle læse, hvis i synes at transaktionsanalyse er spændende.
Den hedder "Født vinder" skrevet af James Mouriel tror jeg han hedder. Den er en del nyere end "Jeg er OK", så den er skrevet lidt mere moderne. Til gengæld handler den stadig om forældre, barn osv.

Når nu vi er inde omkring emnet bøger, så kan jeg varmt anbefale "Fotolæsning" af Paul R. Scheele, Grafisk litteratur, som er en bog der lærer en at kunne læse en bog på 10-15 minutter. Jeg er selv i startfasen, og sidder og øver mig på teknikken, men det tager lidt tid at lære.
Men det er meget spændende, og man lærer også at koncentrerer sig mere.

Per> hvad er NLP?

Mvh
ThomasB

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasB (den 28-10-2002).]
ThomasB
ThomasB Trådstarter
1608
Hej Jørgen smile

Vores indlæg passerede vist hinanden, så jeg så ikke at du opfordrede til at komme tilbage til håndværkersnak.

Mvh
ThomasB
Som fra nu af, KUN snakker om søm og skruer og kradsebrædder (SKÅL) smile
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Hvordan fjernes savsmuldstapet ??
    Lav-Hus (1 svar)
  2. Solfanger
    Lav-Hus (1 svar)
  3. Byggemateriale i Sverige
    Lav-Hus (1 svar)
  4. Hvor svært kan det være ?? byg en cnc maskine
    CNC (43 svar)
  5. Billigt træ
    Lav-Hus (2 svar)
  6. Genvex
    Lav-Hus (7 svar)
  7. Efterlysning!
    Over hækken (20 svar)
  8. Arkitektonisk vurdering ønskes
    Lav-Hus (9 svar)
  9. Hvor køber man en billig fransk dør?
    Lav-Hus (13 svar)
  10. Hvordan bygger man et legehus?
    Lav-Hus (21 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her