Endnu en opvaskemaskine der ikke varmer vandet.

Hej,

Som mange andre, er jeg nu den heldige ejer af en opvaskemaskine der gennemfører opvaskeprogrammet, ude at vandet bliver varmet op. Jeg er ikke elektriker eller noget der ligner, så hån mig ikke, hvis fagudtrykkene ikke sidder helt i skabet

Lad mig lige starte med at sige at jeg har trawlet de fleste sider gennem for at knække koden, jeg er nået rimeligt langt, hvis jeg selv skal sige det. (Det er anden gang jeg skiller maskinen ad, men jeg overgiver mig ikke!). Jeg må dog erkende, at jeg er nået til et sted, hvor jeg har brug for noget ekspert/nørdeviden.

Jeg har en Siemens (SE44T590SK/10).

Følgende mener jeg at kunne udelukke:
Varmelegemet: Fordi jeg måler en ædruelig modstand gennem den.(omkring 20 Ohm) HFI relæet har jeg heller ikke haft problemer med.
NTC føleren: Den har jeg testet. Den klikker når den bliver kogt, og lukker af efterfølgende. Den reagerer omvendt når den køler af igen. Testet med multimeter.
Pressostaten: er adskilt og rengjort og virker, idet der pumpes vand ud af maskinen når jeg tester ved at hælde vand ind i maskinen - Lidt primitivt måske, men det virkede... Herudover har maskinen været gennem to gange vask med citronsyre.

Min hovedmistanke ligger nu ved printpladen, nærmere bestemt et/to af relæerne. Der er fire relæ. Alle ens med typebetegnelsen HF3FD (012-HTF (576)). Specifikationerne for dette relæ kan ses her: 
http://pdf1.alldatasheet.com/datasheet-pdf/view/190827/ETC2/HF3FD.html

Billede af printpladen er herunder:


Jeg kan få alle relæer til at klikke og åbne op (jeg brugte et 9V batteri til at åbne og multimeteret  til at måle med). Jeg har skrevet den målte modstand på de fire relæer, men der skal trækkes 0,5-6 fra tallet og ganges med 100, idet mit multimeter alene giver denne modstand. Dvs. alle med undtagelse af det øverste højre relæ har ingen nævneværdig modstand når det åbner op. Det øverste højre relæ har således, som det eneste, en modstand på omkring 110-120ohm. På det linkede dataarket står der noget med at den maksimale modstand ved 6v 1A max må være 100Mohm. Kan det være fejlen?

En anden mulighed:
Relæet med påskriften 0,6, har en lodning der ser ud som om den har fået lidt varme, men jeg har testet forbindelsen, og der er hul igennem, så jeg tror ikke umiddelbart at det er her den ligger. (Øverste venstre lodning)

Det der er mærkeligt med relæet her er, at plus og minus skal byttes om før den klikker ift. de andre relæer. Er det noget der kan ske med et relæ? og kan det være fejlen?

Nogen vil måske sige, at jeg bare skal købe et nyt print, men det er jo ikke sjovt!

Nå jeg håber nogen fatter interesse for emnet og kan lære andre og mig noget om relæernes lyksagligheder...

Claus
Hej, Som mange andre, er jeg nu den heldige... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Polobjørn,
Tak for tippet. Jeg kan dog konstatere at prisen er 1099kr. Generelt virker det til at de danske priser er "afstemte" for reservedele og visse mærker hvidevarer. Prøv eksempelvis at søg på et tilfældigt Miele produkt på Pricerunner. Helt tilfældigt kan det ikke være...

/Claus
Hej,

Opvaskemaskinen virker igen! Jeg endte med at bestille et originalt varmelegeme fra Italien. Det kostede 80 EUR + 26 EUR i forsendelse og administration. Noget blilligere end det kunne fås herhjemme. Det klart største minus har været ventetiden (10 dage). Det gjorde det ikke bedre at de fik sendt mig det forkerte varmelegeme første gang, men de lod mig beholde det og sendte mig et nyt. Ventetid i alt kom således op på en måneds tid. Til gengæld fik jeg to varmelegemer for en´s pris. 

Ventetiden gik med at forsøge at rense varmeveksleren. Jeg har jo undersøgt emnet herinde og jeg kan se at det ikke er helt let, men jeg har muligvis fundet en god måde at klare den på. Det gik dog ikke helt uden problemer, erfaringerne kan jeg jo ligeså godt give videre gode som dårlige. For så tror jeg faktisk det ligger lige til højrebenet at gøre den ren i stedet for at købe en ny, som mange anbefaler.

Min så sådan her ud inden jeg startede:


Der sidder en flyder til venstre i "labyrinten" der holder op med at virke når der kommer for meget fedt og snavs i veksleren. Jeg forsøgte med forskellige blandinger herunder, eddikesyre, opvaskemiddel og citronsyre uden den store effekt, men så prøvede jeg at lave en blanding af vand og kaustisk soda (opskriften jeg fulgte stod på flasken for det kaustiske soda (Borup)). Det er det samme som flydende afløbsrens. 

Herefter vendte jeg veksleren på hovedet og fyldte de to yderste kanaler til venstre i billedet. Der går en forbindelse fra kanalen til det snavsede ved papegøjetangen og helt op til "labyrinten". Ved at kippe veksleren 90 grader til siderne er det muligt at fylde det hele med afløbsrens. Se eventuelt på luftboblerne og kip efter at få dem til at stige op i kanalen. Jeg lod min veksler stå ude i tre dage, men lægere tid er uden tvivl bedre, hvis man da ellers gider at vaske tallerkner så længe. 

Så fik jeg en dum ide...
Jeg tænkte at det ville virke bedre hvis jeg holdte en varmeblæser på. Det gjorde uden tvivl, men lige pludselig så gik plastikken i opløsning og der gik hul i veksleren. Plastikken var ikke engang fingervarm, så kombinationen af varme og afløbsrens kan ikke anbefales. Her er billedet:


Nu da hullet var der, tog jeg haveslangen og satte den ind i den nederste kanal til højre på billedet herover. Jeg satte en finger for den næste kanal, så vandet ikke blot løb ud her. På den mådet fik jeg vandet og snavset tvunget ud af af det lille hul lavet med varmeblæseren. Alt var opløst med afløbsrensen så efter at have skyllet i omkring tre minutter så den sådan her ud. Flyderen virkede nu blot ved at vende på veksleren. Det lille hul har jeg limet igen med noget to-komponent epoxylim. 

Hvis jeg selv kunne have valgt hullets placering, skulle det have været i nederste venste hjørne af labyrinten ved siden af flyderen, så tror jeg at skylningen var gået hurtigere. 

Det hele er samlet nu og alt virker. Rensningen har betydet at den vasker ligeså rent som da vi fik den i 2008. 


LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også