Jeg har købt hus med kælder og Kessel højvandslukker, og er ved at undersøge om denne er funktionsdygtig (det skulle den være) så jeg åbnede låget til den og tog dette billede:
For det første: er det meningen at den skal være oversvømmet? Jeg forventede egentlig ikke at lukkeren skulle være badet i vand, det er nok bare overfladevand (klart og ikke-lugtende), men bør dette pumpes op eller er det ligemeget?
For det andet: hvordan kontrollerer jeg om skidtet virker? Når jeg trykker på "test" inde på styringen, kører motoren i bunden af billedet lukkeren cirka i midten over til "zu", den knager godt det sidste stykke, og så bipper den inde fra styringen. Så langt så godt. Men er der andet man kan gøre eller bør det være ok?
I manualen står der service 2 gange årligt, så hvis nu jeg selv kunne fikse det, var der nok lidt penge sparet.