Overtagelse af hus.

Undskyld kald mig bare smålig, men efter overtagelse af vores nye hus har vi løbende opdaget at sælger har taget alt med hvad han kunne slippe afsted med.

Hvidevarerne var aftalt, men i haven er der fjernet en hundegård og to store låger der var skruet direkte ind i muren på huset, inde i huset er det masser af skruehuller overalt, fra toiletrulleholder, knagerækker selv greb på låger, og i alle vinduer er rullegardinerne fjernet, men beslagene hænger der sku endnu, for ikke at tale om at samtlige batterier i røg alarmerne og fjernbetjeningen til Velux vinduerne er fjernet.

Det er bare et udpluk af de ting der er fjernet, og jeg oplever det lidt som om at tingene er fjernet bare fordi vi ikke skulle kunne bruge dem. Især rullegardinerne, da vinduerne her er på specialmål får de nok ikke glæde af dem andre steder.

Og under Bodil røg en del af tagpladerne på garagen. Til nye gav sælger mig 1000kr men det dækker langt fra en reparation, da der kommer vand ind alle stedet på garagen.

Er det bagateller eller kan jeg kræve tingene tilbage? Jeg mener at have hørt at skruefaste ting ikke må fjernes.

Mvh Kenneth.


 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror jeg ville forhøre mig hos den advokat der har rådgivet Jer gennem købet af huset. Vedkommende kan helt sikkert sige hvilke genstande der skal skrives ind i købskontrakten (hvidevarer osv) og hvilke ting sælger er i sin ret til at tage med videre.
Da vi købte vores hus, aftalte vi, dog kun mundtligt, med sælger at de skulle lade gardinerne hænge da vi gerne ville have dem.

Men ud over det, så lyder det da ret småligt at tage batterierne ud af fjernbetjeningen til vinduerne
Har der overhovedet været batterier i den fjernbetjening og i røgalarmerne? Sælger har måske aldrig brugt enhederne.

Den med toiletrulleholderen er sgu' lige grov nok! Måske har den været en gave og forgyldt med 18 karat guld?

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Jeg ved fjernbetjeningen blev brugt under fremvisningen. Men det kunne da nå til en kritisk situation hvis jeg ikke opdagede det med brandalarmerne. Men som brandmand er det jo noget af det første jeg kontrollerer


 

Der plejer at stå i købsaftalen, hvad der følger med og hvad ikke. Mit hus' tidligere ejer havde f.eks. en hel zoo af virkelig ... øh, charmerende dyrefigurer og havenisser i et område af haven, og der stod så i købsaftalen, at "haveskulpturer medfølger IKKE". Det var jeg så ikke ligefrem ked af, fnis.

Det lyder godt nok petitesseagtigt at fjerne batterier og greb etc. Man fjerner da ikke grebene på eksisterende skabe.
Og med mindre det var en maaaajet speciel toiletrulleholder, så er det da lidt morsomt. Men okay, sådan nogle kan nu godt være pæne, specielle og/eller dyre. Jeg har da en her, som jeg er vældigt glad for, med tøsede pyntekrummelurer og andet, som mænd nok vil mene er noget pjank, som ingen funktion har. Men var det en helt almindelig en (ved ikke, om du har billeder fra salgsopstillingen, hvor man kunne se de der ting, som de har fjernet?)
Jeg vil så mene, at har man tænkt sig at fjerne sådan nogle ting, så bør man gøre opmærksom på, at det ikke følger med.
Forstår dig godt med rullegardinerne, det var da også sært, især, når de har ladet beslagene sidde.
Anyway - jeg ville bede advokaten om at kontakte sælger - hvis der, efter at I har kigget på købsaftalens detaljer er grundlag for at bede om, at nogle af de ting bliver tilbage - når det er advokaten, så er du også selv mere "neutral", fordi han påtager sig rollen som den, der kontrollerer, at alt er, som det skal være og går redeligt til. Og det er jo det, man har dem for.

Det kan jo også være, at sælger (okay, det lyder ikke sådan i dette tilfælde, når de ligefrem har fjernet batterier - med mindre, det var i et anfald af frygt for udløbende syre) har troet, at I gerne ville have, at de fjernede hundegård, gardiner og sådan noget. Det kan da også være irriterende som køber at skulle køre på genbrugspladsen med sælgers efterladte lort, man ikke selv gider have. Jeg skulle f.eks. af sted med virkelig klamme og grimme, støvede gardiner herfra - samt en hel kubikmeter gamle ugeblade, som var efterladt inde i et teaktræsskab, som jeg ligeledes ikke ligefrem nød at rive ned og slæbe ud. Men nåja, jeg gad nu ikke brokke mig over det, men det var så også den omvendte situation.
Siger det bare, i det tilfælde at sælger måske troede, at han gjorde jer en tjeneste ved at rydde grundigt ud.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Mht. tagpladerne og Bodil er det vel egentlig et forsikringsspørgsmål - for som du siger, så er prisen for nye tagplader én ting, men prisen for at få dem monteret er jo altså noget andet, og sælger kan jo ikke bare gå ud fra, at du kan gøre det selv, for at han sparer penge. Lige det punkt ville jeg helt klart også få advokaten til at kigge på.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Normalt er nagelfaste ting en del af handlen. Dog mener jeg ikke at gardiner er med, men gardinstangen som er skruet fast, er. Faste ting på toilet og greb på låger er helt sikkert en del af handlen.

Sælger har ansvaret for vedligeholdelse af huset indtil overtagelsen. Hvis de er sket en skade inden da, skal han naturligvis få den udbedret. Sælger vi typisk bare reparere med de billigste materialer, og derfor vil man ofte gerne selv stå for udbedringen, da man så selv kan vælge materialer og lave det i en kvalitet, man kan stå inde for. Hvis I har aftalt at du får 1000 kr for det, og du har accepteret denne aftale, så er det din egen skyld hvis reparationen er dyrere.

Mht. batterier, så vil jeg dog nok sige, at det er at gå i lidt små sko fra din side.

Men som andre siger, så ring dog til din advokat og hør. Du har jo netop betalt ham for at håndtere sådanne ting.
Nu er det jo ikke sådan at jeg er interesseret i at tage alt fra den stakkels mand, jeg synes bare det var lidt et irritations moment at alt bare er rippet. Havde det været et håndværkere tilbud jeg havde købt var det en anden sag, men her er tale om et temmelig nyt hus som egentlig står indflytningsklart.


 

Småligheden ( sælger ) lever åbenbart i bedste velgående - et karaktertræk, som jeg vil kalde en karakterbrist

Jeg ville nu nok bare konstatere at han er smålig og så købe de ting selv. Det skulle ikke have lov til at ødelægge mit humør

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Måske har du ret

Jeg synes bare det er ærgerligt med alle de huller i vinduerne.


 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis