Ny have, ny græsplæne, hvor starter man ?

Hej,
Jeg har en stor have i vore nye indkøbte hus hvor der er mange rødder fra træer/buske (nogle er fjernet med håndkraft), jeg har mange huller i haven dvs. der skal en del jord for at nivellere plænen. Der er selfølgelig også en masse mos. Jeg ønsker at starte forfra for at lave en pæn græsplane. Hvor starter man fra ? Jeg tænkte at det bedste vil være at fræse hele haven med en havefræser men hvad skal der ske bagefter ? Skal jeg derefter smide en masse nyt jord ? Hvis ja hvilken jord ? Jeg har fået at vide at jeg kan hente kompostjord snart på genbrugspladsen, er det det man skal bruge ?
Skal man så derefter smide frøer ovenpå kompostjorden og bruge en tromle for at presse det ned ?

Som i kan høre er jeg lidt på bar bund fordi jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte. Jeg vil gerne starte nu i håb om at der måske kan komme en smulle græs frem til sommer men det er måske ikke muligt.

donnib

 

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du giver selv det meste af svaret 

Fræs plæne op, kør gerne flere gange på kryds og tværs.
Riv det igennem, så du får det meste af gammelt græs, rødder og sten væk.
Hent et læs (eller flere) jord på genbrugspladsen, fordel ud over din plæne i et 10 -15 cm lag, og fræs det hele en gang mere.

Ret jorden af. Brug eventuelt en palle, som du trækker hen over "bedet". Efter et par ture kan du fylde lidt vægt på. Et lille barn, ville sikkert syntes det er sjovt at blive trukket rundt, men ellers kan en flise også gøre det 

Kast om dig med græsfrø, og riv forsigtigt overfladen. Vand og vent   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Hej Henrik,
Tak for den hurtige svar.

1. Den jord jeg skal brug er det kompostjord eller er det noget andet ? Jeg forstår det er gratis på genbrugspladen, ved du det ?
2. Retning af jord, kan det lade sig gøre med en tromle ? Jeg tror jeg læste mig frem engang at jorden ikke skulle være presset for hård. Hvordan sørger man for ikke at ryge i dette problem ?
3. For at sikre man har lavet plænen plant , hvad bruger man ? En snor ? Jeg skal lave en lille fald væk fra huset, hvor mange cm fald bør der være pr. meter ?

 

Der er lidt forskel på om de forskellige genbrugspladser tager penge for deres kompostjord eller ej.
Hernede hvor jeg bor, koster det et symbolsk beløb, som er til lidt brændstof til rendegraveren der læsser det.
Hos os findes der 3 forskellige udgaver:
Meget grov, til forbedring af jordstrukturen.
Mellem grov, til at blande i jorden i bede og køkkenhave.
Fin, som kan bruges direkte som topdressing.

Jeg ville bruge "mellem" og fræse den ned.

Jeg ville ikke tromle, men derimod lave plænen som jeg beskrev, med en palle du slæber rundt, det mener jeg er nok tryk og det sætter sig jo også lidt når du vander eller det regner. Og den første lange tid, skal du undgå at gå på plænen, så hvis du laver den nu, behøver du ikke at slå græsset før det er 8-10 cm højt, og til den tid har jorden sat sig, det den kan.

Du behøver ikke at ligefrem udregne et fald, som man gør når man lægger fliser, men selvfølgelig er det vigtigt at der er fald væk fra huset.
Men en snor med et par cm fald pr meter og så tage den på øjemål har virket for mig
Det er selvfølgelig vigtigt at der ikke er buler eller "huller / lunker" hvor vand kan samle sig i pytter, men ellers vil en græsplæne kunne drikke en bunke vand.  

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis