Regulering af gulvvarme tilkoblet 1 strengs anlæg

Jeg har et hus fra 76 med et strengs anlæg tilkoblet direkte fjernvarme (tidligere oliefyr). For at få det til at fungere med direkte fjernvarme har den tidligere ejer etableret en blandesløjfe med en alpha2 pumpe, og en ravk føler, så man kan regulere fremløbstemperaturen. I huset er der radiatorer, men på badeværelset og i en tilbygning til stuen fra starten af 90'erne er der gulvvarme. Disse er begge tilkoblet den samme streng, som forsyner radiatorerne......

På badeværelset (ca. 7 m2), der er den første aftager på strengen, er der monteret en kuglehane på "hovedstrengen" mellem fremløb og retur - vel for at presse noget vand ud i gulvvarmeslangerne, og en returtermostat til at regulere med. Dette virker sådan set ganske fint. I stuen (tilbygning på ca. 15 m2), som er placeret ca. midt på strengen, er der ingen termostatstyring, men kun en kuglehane på returen til at drosle vandet med.

Jeg er klar over at ovenstående er noget lort, og måske ikke burde fungere, men det gør det faktisk. Jeg har dog lidt komfortproblemer, som jeg antager skyldes reguleringen eller manglen på samme af gulvvarmen i stuen. Dels oplever jeg store temperatursvingninger i stuen, særligt når solen står på de relativt store glaspartier bliver der ulideligt varmt. Dels kniber det lidt med at få varme på de radiatorer der er efter stuen - vel fordi gulvvarmeanlægget har afkølet vandet så meget at der ikke er meget mere varme tilbage i vandet.

Min ide er så at skifte kuglehanen på gulvvarmen i stuen ud med en returventil og -termostat for derved bedre at kunne styre temperaturen i gulvet (frem for at det bare er en fast vandmængde der løber igennem ud fra hvordan kuglehanen står), samt at vandet ikke bliver så afkølet at der er mere varme tilbage til de efterfølgende radiatorer. Vil det give mening? En anden løsning er måske en selvstændig shunt på gulvvarmen i stuen, men da fremløb og retur er placeret i hver sin ende af rummet er det vel lidt svært at etablere dette uden at skulle brække gulvet op og trække et ekstra rør..

På forhånd tak

Kresten
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror vi har den løsning du tænker på. Vi har en selvstændig shunt på gulvvarme til et rum på 16 m2 der sidder midt på vores et-strengssystem. Shunten hjælper med at snuppe vand til gulvet uden at det tager nævneværdigt af effekten til resten af strengen.
Alle andre rum, både før og efter, har radiatorer, og varmen til dem er OK. Vi bruger ikke termostater, regulerer bare hele anlægget samlet efter vejrudsigten (varmere vand ind fra fjernvarmen eller mere fart på pumpen når det er koldt). I rigtig kolde perioder sætter vi evt mere fat på shunten også. Men med et-strengs skal man ikke køre fjernvarmevandet ind hurtigere end at vandet kan nå at aflevere varmen, for så kører det bare "ubrugt" retur (=koster ekstra). Så det er om at holde balancen. Du skal også tænke på, at gulvvarme ikke kan reguleres som en radiator - der er meget længere reaktionstid (i hvert fald i vores klinkegulv). Så jeg forestiller mig at en termostat der jo reagerer på sol/skygge, vil forsøge at skrue op og ned uden at rumtemperaturen når at gå med op og ned. Det problem havde vi tidligere med radiatorerne som havde temostat. Når vi luftede ud, skruede de op for varmen, og så kørte fjernvarmen hurtigere (= retur uden at nå at afgive ret meget varme), så vi fik en dårligere afkøling (= koster ekstra). Vi pillede termostaterne af, så nu bliver radiatorerne ikke påvirket af at vi lufter ud, og det hele kører mere stabilt. Vi skal bare leve med at vi skal regulere i kælderen

Villa VilleValhal - gammelt hus, altid noget der skal laves
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis