Kan nogen hjælpe mig med at finde ud af, hvordan mit gulvvarmeanlæg fungerer. Jeg får pludselig ikke varmt brugsvand, men selve gulvvarmen virker fint. Når jeg sætter min el-patron til virker den, dvs. masser af varmt vand.
Jeg havde en vvs,er ude, som lirkede på stiften i den hvide termostat, og det hjalp lidt men ikke meget. Han har en anden gang sagt, at jeg ikke må stille den højere end 3, pga. gulvvarmen ikke må være over 35-40 gr., men hvordan hænger det sammen med at hvis jeg sætter den op på 7, får jeg varmere brugsvand, men også dermed varmere vand i gulvet?? Sidste år stod den altid på 3 og der var brugsvandet ok.
Altså er det den samme termostat der regulerer brugsvand og gulvvarmevand?
Min kæreste har "luftet" den blå ventil ud, men det var åbenbart trykket. Vvs`eren sagde at det nok ikke betød noget, men nu drypper afløbshanen udenfor, som det ses på billedet og der kom jo også en del vand ud da han tog trykket.
Derudover forstår jeg ikke, at det der ses på billede 1040752 til venstre, som jeg troede var en ekspansionsbeholder, siger vvs`eren ikke er koblet til, det er fra et tidligere anlæg, men skal der ikke være en ekspansionsbeholder?
På forhånd tak, hvis der er nogen, der kan svare på spørgsmålene.