Brændeovn og undertryk

Hej alle,

I vores 70'er parcelhus har vi for 10 års tid siden fået installeret en brændeovn. Før den kom til var huset udelukkende opvarmet med elvarme. Brændeovnen står i stuen, der er forbundet med køkkenet med en stor åbning i væggen.

Ventilationen af huset består af:
Loftventil i bryggers direkte til tagventil1, uden filter eller envejsventil.
Loftventil i badeværelse, med ventilator der suger ud af badeværelset til tagventil2, uden envejsventil.
Loftventil på toilet direkte til tagventil3, uden envejsventil.
Emhætte i køkken, direkte til tagventil4, med envejsventil.

Vi har efter brændeovnen kom til haft store problemer med at luften i badeværelse og bryggers er ekstremt kold og der er stor ansamling af kondensvand på ruder og loftslem i bryggers med følgende mugdannelser.

Brændeovnen har fungeret fint, med udmærket aftræk.

Jeg har konstateret at brændeovnen og emhætten trækker kold luft ned gennem loftventilerne primært i bryggerset og badeværelset, hvilket afkøler de to rum.
Hvis vi holder dørene til rummene lukket når vi fyrer i brændeovnen er der ingen problemer med kulde og fugt i bryggers og badeværelse.
Men med dørene lukkede fungerer brændeovnen ikke ordentligt, der kan simpelthen ikke komme ordentligt træk i den. Åbner vi terrassedøren lidt på klem, hjælper det meget på brændeovnen, og gardinerne flagrer tydeligt og indikerer at der er et forholdsvist stort undertryk i huset.

Som jeg ser det, er problemet at der ikke kan komme nok luft ind i huset når der fyres, hvilket giver undertryk og resulterer i at der trækkes luft ind de forkerte steder.

Så løsningen må vel være en friskluftventil, eller hvad?

 

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Det lyder som om et bedste du kan gøre er at lave et luftindtag lige ved brændeovnen for ikke at få unødig cirkulation og andet luftindtræk andre steder fra. Og gerne nede ved fodpanelet.

mvh

 varmetossen

Jeg ville nok også vælge løsningen med en ventil i loftet, som man kunne afspærre mere eller mindre efter behov.
Hvis det handler om et et-planshus, ville jeg hente luften inde fra loftet i stedet for via en hætte ude på taget.

Jeg kender godt problemet, især på kolde, fugtige dage, når der skal tændes op. så går det ikke at sugeren i køkkenet kører!

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak Klaus og ktm, jeg vil se på hvad der kan lade sig gøre.

Hvis andre har råd eller forslag er de meget velkomne.

/A

 

Hvis du har mod på det er det muligt gratis at opvarme den luft du suger ind i huset.

Dette gøres som et "jordvarme" anlæg, ved at grave kloakrør ned i ca 90cm under overfladen i din have, gerne mange meter. Derefter afslutter du med en ventil ved gulvet ved brandeovnen. Således vil jorden opvarme din udeluft til omkring 10 grader. På en kold vinterdag er der stor forskel på at trække 10 grader varm luft ind i huset og ikke -10 grader...
Annonce
Hej.
Den bedste løsning jeg har set, er en pejs efter muligvis amerikanske tegninger, hvor den tager frisk luft ind til forbrændingen og også tager frisk luft ind, der så varmes op og cirkuleres ud i rummet, og hele opbygningen virker som en masseovn, der afgiver varme i lang tid. muret op i mursten og selvfølgelig ildfaste sten ved forbrændingen.
Men det er så ikke lige det der kommer på tale for dig.
Men skaf noget luft til den ovn, om det så bare er et vindue på klem til at starte med.

mvh

 varmetossen

Skrevet af Jens Friis på 04 mar 2014 14:03
Hvis du har mod på det er det muligt gratis at opvarme den luft du suger ind i huset.

Dette gøres som et "jordvarme" anlæg, ved at grave kloakrør ned i ca 90cm under overfladen i din have, gerne mange meter. Derefter afslutter du med en ventil ved gulvet ved brandeovnen. Således vil jorden opvarme din udeluft til omkring 10 grader. På en kold vinterdag er der stor forskel på at trække 10 grader varm luft ind i huset og ikke -10 grader...
Det er der ikke megen fidus i , jordtemperaturen i februar er omkring 5 gr. C og luften er pt. 7-10 gr. C ........

Tilbage til spørgsmålet , 2 udluftnings ventiler ca 15 X15 cm som kan lukkes , monteres i det rum oppe under loftet hvor brændeovnen står , den ene helst i en vestvæg og den anden  i en østvæg , så kan man åbne eller lukke alt efter hvor  vinden kommer fra. 
Det virker fint hos mig , det er rart at kunne lukke for en iskold østenvind og lade vestventilen give luft til ovnen , i vindstille kan man åbne begge...

   elektriker fra jævnstrømmens tid
Skrevet af Klaus Lundstedt på 04 mar 2014 14:48
Hej.
Den bedste løsning jeg har set, er en pejs efter muligvis amerikanske tegninger, hvor den tager frisk luft ind til forbrændingen og også tager frisk luft ind, der så varmes op og cirkuleres ud i rummet, og hele opbygningen virker som en masseovn, der afgiver varme i lang tid. muret op i mursten og selvfølgelig ildfaste sten ved forbrændingen.
Men det er så ikke lige det der kommer på tale for dig.
Men skaf noget luft til den ovn, om det så bare er et vindue på klem til at starte med.

mvh

Lyder interessant.
Fortæl mere, gerne med tegninger/links... 

"Born to Run" er fra 1975... og det er stadig en fed plade.
Du kunne også undersøge om det er muligt at tilslutte en friskluft ventil direkte til din brændeovn. Det er det på nogle ovne. Bl.a. Den Lotus brændeovn jeg har. Den er forberedt til det nederst på bagsiden. Jeg har selv overvejet at tilslutte den, da vores emhætte kan trække røg ud af brændeovnen, når den startes!

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Hej.
Chr.V: Har snakket med ham der installerede den for 35 år siden (På Kildegårdsvej Haslev) og han mener den er fra Schweiz og leveret gennem den dengang værende tømmerhandel. Han har måske noget i en mappe, og leder (der er forekommet flere flytninger)
Lægger en tråd ind, hvis der dukker noget op.

mvh

 varmetossen

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis